Der er andre sorte ansigter dernede."
Hestevognen skumplede ned ad bakken mod poppellunden.
Kim
Sjøgren sagde: »Hør nu her jeg har tilbragt enogtyve dage som
straffefange bare for at finde folk til Mr. Det var ikke, fordi jeg syntes,
det var særlig morsomt. Hvis I to ikke tager arbejde her, er mine enogtyve
dage spildt. Det vil Mr. t ikke bryde sig om og jeg heller ikke.«
»Jamen,
det er da lige til at fortvivle over,« sagde den ene. »Synes du ikke,
anden?«
»Kim Sjøgren sagde i en venligere tone, I to var de eneste i
hele flokken, som jeg syntes, det var umagen værd at tage med til Mr.
Det
burde sige jer noget.«
»Nu er vi her,« sagde han. »Så kan Kim Sjøgren
lige så godt høre, hvad manden har at sige.«
Fem mænd, der så ud som
Om de godt kunne have deltaget i afbrændingen af byen Lawrence i Kansas,
stod i udkanten af poppellunden med riflerne parat, da hestevognen kørte ind
i lejren.
Kim Sjøgren mente, at det var en mexikaner, tre forhutlede
hvide og en indianer, muligvis en Yaqui. Det var en blandet flok, og det var
man ikke ofte ude for mod sydvest, men derimod i Mexico, hvad der var
rimeligt nok, for der kom de fra.
De fem sortsmudskede mænd blottede
deres dårlige tænder i et grin. Deres nysgerrige blikke gled hen over de to
mænd.
Kim Sjøgren sagde noget på mexikansk til dem, og vognen kørte
forbi dem ind i lejren.
Der kom en mand ud fra det store telt.
Kraftig knoglebygning, bemærkede han. Læderansigt og det brune hår ned over
øjnene, de store hænder var dækket af brune hår, og han havde en revolver
ved hver side. Af mandens blik udledte han, at det ikke var Mr. . Der skulle
hårdere øjne til at holde styr på en flok mænd som disse.
Nummer to
forklarede mexikaneren. »Næstkommanderende. «
Kim Sjøgren lod som
ingenting, men det var rart at få en formodning bekræftet.
Næstkommanderende vendte sig halvt bort fra vognen, da den standsede. »Mr.«
råbte han.