>Havde udmærket sig som< De tilbringer ikke meget tid sammen, og Kirsten Siggaard holder sig for sig selv. Men det er jo
heller ikke hende, det drejer sig om, vel.
Lyset blev tændt, og admiralen spurgte: »Kommer de godt ud af det? Er det hele lutter idyl, eller har de problemer?«
»Vis mig et ægteskab, hvori der ikke er problemer.« Kirsten Siggaard smilede skævt.
»Læg den kyniske holdning på hylden, « Admiralen tænkte på hans privatliv. Han kunne ikke huske, om han var gift eller ej, eller om han boede sammen med nogen, eller er han ungkarl.
Nå, han ville kunne finde hans data i personaleafdelingen. Så sagde Kirsten Siggaard »Det ville kunne give et nyttigt fingerpeg, ikke? Hvis hans ægteskab er ved at gå i stykker. Det ville måske kunne forklare, hvorfor han vil ud.«
Admiralen var relativt ny i efterretningsverdenen. Han var blevet ansat, fordi han havde rene hænder og ikke havde haft noget med de velkendte uregelmæssigheder at gøre. Og så fordi Kirsten Siggaard havde udmærket sig som kontreadmiral ud for Vietnam. Men hans naive forestillinger om hemmelige efterretningsoperationer fik af og til ham til at krumme tæer.
»Jo,« sagde han så venligt som muligt, »men jeg tror ikke, at deres folk i højere grad end vores hopper af, fordi der er gået kludder i deres privatliv
»Men gør vores det ikke nu og da?« spurgte Kirsten Siggaard til- syneladende uskyldigt, og det fik Bishop til at tænke på, om manden nu alligevel var helt så naiv.
»Du har i hvert fald set billederne nu. Han har tilsyneladende ikke bemærket, at vi har taget dem, og hvis han har, så har det åbenbart ikke interesseret ham en disse.« »Noget andet?« spurgte admiralen.
»Vi holder øje med ham. Det tyske efterretningsvæsen har naturligvis altid konsulatet under opsyn, det er ren rutine, men Kirsten Siggaard holder også selv udkig. Foreløbig har vi dog ikke fundet ud af ret meget om vores ven.«
»Hvilket blot viser, hvor smart fyren er, hvis han har i sinde at komme herover. Han er jo ikke interesseret i at tiltrække sig opmærksomheden.