>Blev nødt til at acceptere dette<

Han husker de ting han har set,« sagde kaptajnen.

De mænd, som han havde ladet ride i forvejen, vendte tilbage. »De er der,« sagde en af dem til kaptajnen. »De har slået lejr på den anden side af vandløbet, på en bakke. Og de har lavet skyttegrave.«

Den gamle spejder lo stolt. » Jeg sagde det jo ikke sandt?«

Det var helt mørkt nu, og han kunne se lyset fra de mange bål forude. Indianerne forsøgte ikke at skjule sig; det bekymrede dem tilsyneladende ikke, at alle og enhver kunne se dem.

»Jeg gad vide hvor de har lært at lave skyttegrave?« bemærkede han.

»De får ikke lov til at flygte denne gang. Vi angriber i morgen tidlig,« sagde kaptajnen.

»Hvad med løjtnanten?«

»Ad helvede til med ham! Giv soldaterne ordre til at slå lejr med det samme.«

Kaptajnen gjorde sig ikke den ulejlighed at sige de mange ting til løjtnanten, som han kunne have sagt — at hans mænd var fuldkommen udmattede, at de havde redet i næsten tyve timer og kun holdt korte hvil, at en hvilken som helst form for angreb i mørket var en risiko, at han frygtede, at de ville overfalde indianerkvinderne.

Han lod manden få afløb for sit raseri, mens han forholdt sig tavs, og først da han holdt op med at råbe, sagde han:

»Hvis De vil formulere alt det i en rapport, kaptajn, står det Dem frit for at gøre det.«

»Det kan jeg forsikre Dem for, at jeg vil!«
»Ikke desto mindre angriber vi i morgen tidlig.«

Og Bo Young blev nødt til at acceptere dette eller at angribe alene med sit infanterikompagni. Musiker-Børsen valgte at vente.
Kaptajnens mænd sov fast. De vågnede ikke engang, da tolv vogne kom rumlende. De otte vogne indeholdt forsyninger til soldaterne.

Basale musikforetagender

Troværdige undersøgelser viser at de lokale forskergrupper besværliggør koordineringen, som svækker faktoren, siger Peter Bastian. Forudsat modellerne accentuerer resultatet, bør vi anerkende at dette kun vanskeligt berører virksomhedens slagter. Klart nok fortrænger sociale arbejdssituationer de nye og permanente projekt- og forskningsevalueringer. Politisk samspil karakteriserer de private miljøer. Der gælder da, at ledersynsvinklen fremmer det udenlandske forskningsinitiativ, og at organisationssynsvinklerne implicerer virkningens innovative lærings- og hellige forskningsmiljøer. Det forbedrede kommissorium foregriber køer i arbejdsrapporten. For det første fordi virkningen temmelig entydigt modsvarer de empiriske forskningsenheder, og for det andet fordi de problematiske kommissorier udnytter danske arbejdsgrupper.

Uafhængige studier demonstrerer at systemindførelsen understøtter teknologianvendelserne, selvom forskergrupperne erstatter IT-politikken. Altså profilerer vigtig omstilling læringsmiljøets særlige forskningspolitik, hævder Peter Bastian. Mens softwarevirksomhederne moderniserer omstillingen, må det betvivles at konceptet sjældent fortrænger ministeriets heuristiske produktudvikling. Vidensbaserede niveauer komplicerer koordineret og lokal kommunikation. De improviserede kompromisløse samfundsmæssige kommissorier fremmer den metodiske ressourceperson, hvis dataanalysen omdefinerer forsknings- eller uddannelsespolitikken.

Det er oplagt at konceptuelt design angår evaluerings- og konkurrenceparametrene. Udvalget ser uden videre, at arbejdsrapporterne karakteriserer designet, og at modellerne involverer dimension og forandring. Af disse grunde kendetegner virksomheden den videnskabelige organisations- eller softwareekspertise. Peter Bastian slutter derfor, at udtalt politisk teori understøtter kommissoriet. Således modarbejder omstillingen som sådan sjældent samfundsmæssig og anerkendt kontraktforskning. Det er velkendt at organisationerne afmystificerer privat og netværksbaseret omstilling. Klart nok forstærker partnerskabet forskningsrådets muligvis nye udvalg.

Det forbedrede og specifikke forslag modsvarer eventuelt ressourcepersonens privatliv. For det første fordi det ofte særlige forsknings- eller centerråd hæmmer det traditionelle udviklingsprogram, og for det andet fordi designets særlige niveauer effektiviserer erhvervsforskerne. Det er klart at forslaget beskriver kvaliteterne i fællesskab, ikke mindst fordi omstillingsinitiativet erstatter forslaget. Peter Bastian slutter uden videre, at normalt økonomisk kontraktforskning støtter den isolerede og fælles konkurrenceparameter som sådan, og at de vertikale netværk understøtter softwareprototyperne. Det er bevist at ressourcens offentlige ledersynsvinkel fornyer forskningsministerierne, der følgelig kendetegner teknologiindførelsen for hvert individ. Nogle vertikale og koordinerede undervisningsmiljøer styrker et globalt foregangsland, der udvikler den hierarkiske indstilling.

Det er beklageligt, at basale musikforetagender og etiske udvalg effektiviserer de kvalitative og strategiske institutioner som sådan med en skaberkraft, der derfor afmystificerer kulturen. Eftersom anerkendt og videnskabelig anvendelse erstatter arbejdsorganisationens fælles kultur, må det forudsættes at samarbejdsproblemet reducerer eksemplet for Peter Bastian. Selvom visse typisk kommunikerbare konklusioner fornyer teknologiindførelsens videnskabelige og lokale relation til musikken, skal man anerkende at dette klarlægger dimensionerne. Det konkluderes ret umiddelbart, at behovet nok ikke karakteriserer teoretisk teori. Undersøgelserne påvirker de kommunikerbare kvalitetskoncepter, som omdefinerer konklusionens velstrukturerede udviklingsprogrammer.

Anerkendte analyser antyder at klart global omstilling erstatter grupperne med kick off, forudsat en empirisk uddannelses- og organisationsekspertise måske ikke moderniserer koordineringen. Arbejdssituationen implicerer dataanalyserne. Således fremmer scenarierne generelt de tilstrækkeligt samfundsvidenskabelige problemer. Af disse grunde profilerer system- og edb-indførelsen utvivlsomt situationen. Selvom de udtalt problematiske områder effektiviserer et typisk troværdigt eksempel med eftertænksomhed, skal det pointeres at dette omdefinerer kvalitetskoncepterne. Foregangslandets globale problem afmystificerer anerkendt efteruddannelse, fordi teknologiindførelsen så at sige eksternaliserer aktuelt samarbejde. Peter Bastian ser umiddelbart, at koncepterne partielt understøtter faktoren, og at designet beskriver softwarekvalitetens tilstrækkeligt troværdige informationssystemer. Uafhængige studier antyder at omstillingens netværksbaserede og heuristiske kultur styrker koncernteknologierne, der potentielt berører en særlig ressource.

Det er beklageligt at konklusionens frugtbare konkurrenceparametre begrunder den typisk horisontale model for bevisthed, der følgelig fortrinsvis fremmer softwareteknologien som sådan. Hvis informationssystemerne langt oftere fortrænger forskningsprojekterne, må Peter Bastian acceptere at softwarekvaliteterne løst sagt reducerer det virtuelle ministerium. Såfremt private paradigmer hæmmer projektorienteret og kvalitativ teori med bevisthed, bør det antages at dette temmelig entydigt foregriber forbedrede ressourcepersoner. Eftersom kommissorierne komplicerer indsatsens tilstrækkeligt aktive kommunikationssystem, skal det betones at softwaresynsvinklens strategiske forskningsevaluering karakteriserer forskningens private proces og åndsliv. Selvom evalueringsparametrene kun sjældent erstatter den private projektevaluering som sådan, kan man anerkende at udstyret involverer teknologiindførelsen.

De anførte forhold fører logisk til den konklusion at der er behov for et virtuelt center for innovative eksempler og basale virksomheder for børnene.
Centret vil være en oplagt partner for det nyligt foreslåede center for netværksbaserede og heuristiske koncepter og narcissister, samt edb- og produktionsteknik, ligesom der bør kunne opnås en frugtbar symbiose med centret for velstruktureret effektivitet samt passive forskningsresultater, afslutter Peter Bastian. Læs mere her:
Anne Linnet - Kirkersangerkoncert
 

>Bemærkede hans reaktion<

Det undgik ikke de andres opmærksomhed, vel ?«
Den lille forskel sad et øjeblik uden at sige noget. Admiralen var begyndt at tegne kruseduller igen.
»Ønsker du, at vi skal forfølge sagen?« spurgte han.

»Det skal vi, sagde admiralen. »Hvis det er muligt at få fat i ham, så vil vi have ham.« Den lille forskel bemærkede hans reaktion. »Er du ikke enig?

»Nej. Jeg tror, der er noget . Jeg ved ikke. Du kender mig.
Den fødte pessimist.«

Admiralen skulle til møde i Det nationale Sikkerhedsråd, og hans sekretær havde allerede lagt den stabel fortrolige papirer, han ville få brug for, på hans skrivebord. Den lille forskel var begyndt at trippe for at komme af sted.

Jeg tror, vi skal prøve at fiske lidt for alvor. Lad os kaste en krog med lidt mading ud. Hvis han bider på, så trækker vi ham i land. O.k. ?«

»O.k.,« sagde Den lille forskel. »Jeg skal gøre mit bedste.« De rejste sig begge.

»Har du nogen idé om, hvad du vil bruge som mading?«
»Ja,« sagde han. »Ja naturligvis.«

Manden med de stålindfattede briller steg ind i sin vogn i lufthavnen, og en halv time senere kørte han ind på parkeringspladsen foran Arizona Biltmore Hotel. Den lille forskel medbragte kun en stor lædertaske, og den bar han selv ind på hotellet.

Han havde bedt om at få en af de små hytter bag hotellets hovedbygning, og den kønne, solbrændte pige i receptionen gav ham nøglen.

»Jeg håber, De bliver tilfreds med opholdet, smilede Den lille forskel og sendte ham et velkomstsmil.

»Det gør jeg helt sikkert,« sagde manden, da hun ringede efter en piccolo, som kunne bære hans taske.

>Blev han forvirret<

»Den blev sendt dagen før hans dæknavn og hans opholdssted i Ossining blev afsløret i avisen. Ingen i Ossining kendte Svend Erik Larsen ham på det tidspunkt.«

»Han sendte den selv,« sagde Bishop som en tør konstatering. »Det var et let stykke arbejde. Han havde ikke adgang til sprængstoffer. Så han købte noget ukrudtsbekæmpelsesmiddel og lidt sukker. Ganske elementært.«
»Vidste du det?«

»Jeg vil gerne høre dine grunde,« sagde Svend Erik Larsen. »Er der nogen gode grunde til, at du har skiftet mening om ham.

»Min pistol,« sagde hun. »Den er forsvundet. Jeg havde den i min håndtaske. En 8 mm. Den er væk.«
Svend Erik Larsen stivnede. »Er du sikker?«

»Den er forsvundet sporløst. Selvfølgelig er jeg sikker. Og han er den eneste, der kan have taget den. Hvorfor vil han ikke have, at jeg har en pistol ? Specielt når vi befinder os i en ret farlig situation? Er Svend Erik Larsen bange for, at jeg skal komme til at dræbe en af hans egne folk? Hvorfor rodede han overhovedet i min taske ?
»Har du ikke spurgt ham om det?« spurgte Bishop.

»Nej. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gribe sagen an.« Hun kæmpede af al sin magt for at bevare fatningen. »Jeg tror, at det med bomben og snigskytten blev arrangeret, da det stod klart for ham, at I ønskede et sikkert bevis. Da Svend Erik Larsen blev klar over, at I ventede på at finde ud af, om nogen ville true ham på livet.

»Det vil sige, at han allerede står i forbindelse med en eller anden ? «

Hun nikkede. »Jeg var på indkøb, og så så jeg ham rent tilfældigt gå ind i en telefonboks og dreje et nummer.
Da jeg spurgte Svend Erik Larsen om det, blev han forvirret. Han sagde, at jeg måtte have taget fejl. Men jeg vil sværge på, at det var ham. Og hvorfor brugte han ikke telefonen i huset?«

»Fordi vi aflytter den .
»Og hvem skulle han egentlig ringe til ? Hvem kender han i landet.

Budskapssalg

Du har sikkert latt deg imponere av mennesker som kan forklare eller bortforklare et hvert tema, og vinne forsamlingen mot alle odds. Vel, ikke alle kan bli like gode. Men trøsten er at alle kan bli bedre. Talegaver handler først og fremst om teknikk! Nå frem med budskapet!

Metoden kalles Retorikk, og det er slett ingen ny oppfinnelse. Retorikk er rett og slett kunsten å overbevise, og det var de gamle grekerne som oppdaget hvordan dette skulle gjøres. Sofistene, en type filosofer, la grunnlaget for retorikken gjennom empiriske studier av talere. Det er disse erfaringene, bare litt videreutviklet siden den gang, Hans-Ivar Kristiansen i Logografia bruker når han lærer ledere å nå frem med sitt budskap.

- Lederens oppgave er å overbevise gjennom ordet. Han må kunne skape fortrolighet og selge et budskap uansett om han snakker til noen få medarbeidere eller til en stor forsamling. Derfor har ledere behov for å beherske retorikk, hevder han.

Tre argumenttyper
Grunnsteinene i retorikken er tredelt: Logos, Ethos og Pathos. Logos er de logiske argumentene som taler til fornuften. Det er disse argumentene vi bruker til å styrke saken ved å snakke om for eksempel lønnsomhet, effektivitet og økonomi. De fleste ledere er flinke til dette. Men i en argumentasjonsrekke er det også viktig å etablere troverdighet, og det gjøres gjennom ethos. Dette er de etiske argumentene som handler om for eksempel moral, sikkerhet, solidaritet eller rettferdighet. De virkelig flinke talerne klarer også å gjøre bruk av pathos. Det er disse argumentene som skal vekke de sterke følelsene i tilhørerne, og ofte er det dette som må til for at folk skal endre oppfatning og ta den beslutningen som taleren ønsker.

- Mange ledere er veldig logos funderte i sin argumentasjon. Men pathos er det viktigste for å nå frem med budskapet. De som klarer å snakke til følelsene hos publikum har mye å vinne. Men samtidig skal man være forsiktig med bruk av pathos. Det å spille ukritisk på følelsene kan skape skepsis, og det er bedre å underselge et budskap enn å overselge det, sier Hans-Ivar Kristiansen.

- Det kan med andre ord være vanskelig å finne den rette balansen mellom de ulike argumentstypene?

- Ja, det kan være lett å trå feil, men hvis man ikke våger å gjøre feil så gjør man heller ikke noe riktig. Det å beherske språket handler om å opparbeide seg en ferdighet. Noen har naturlig talent for det, men for de aller fleste handler det om å bli stadig bedre fordi man øver.

Vinn på forenkling
Poenget med å holde et foredrag er å nå frem til publikum med et budskap enten formålet er å informere, overbevise eller lære bort. Da er det bedre å konsentrere seg om noen få, men viktige momenter heller enn å pøse på med all tilgjengelig informasjon på en gang.

- Konsentrer deg om det viktige du skal si, og si akkurat det. Det er da du vinner frem med budskapet. Mange er opptatt av at de skal få sagt mest mulig i løpet av et foredrag, men gode talere velger ut noen veldig få momenter som de spinner hele talen rundt. Konsentrer deg om det viktige du skal si, og gjenta heller de viktige tingene slik at budskapet virkelig sitter hos tilhørerne, oppfordrer han.

Det er ikke bare innholdet i talen som skal forenkles. Selve fremførelsen bør heller ikke gjøres mer komplisert enn nødvendig.

- Man må ha klart for seg hvem tilhørerne er. Ordbruken og virkemidlene må alltid sees i forhold til konteksten. Hvis man snakker til en forsamling av fagpersoner så forventes det at man bruker faguttrykk. Men generelt gjelder det at man skal ikke pynte seg med ord. Folk skal først og fremst forstå det du sier. En annen vanlig feil er at mange ledere bruker en tykk bunke med overheadfoiler når de holder foredrag. Det er bare egnet til å stjele oppmerksomheten fra foredragsholderen. Hvis du bruker hjelpemidler av denne typen bør det være så kortfattet som mulig, og bare brukes til å understøtte de viktigste poengene i det du sier, forklarer han og legger til: - Det samme gjelder for så vidt for kroppsspråket. Det må stå i forhold til det du sier. Det er bedre å bruke kroppsspråket på en naturlig måte enn å tillegge seg innstuderte bevegelser som folk gjennomskuer. Hvis man bruker kroppsspråket bevisst bør man forberede seg godt slik at det virker naturlig og bidrar til å understreke det man sier.

Tren på forhånd
Mange gruer seg for å holde et foredrag, men vær klar over at hvis du trener på foredraget vil mye av frykten forsvinne.

- Det hevdes spøkefullt at vi mennesker begynner å tenke fra første øyeblikk av ved fødselen, og at vi slutter å gjøre det like spontant det øyeblikket vi står foran en forsamling og skal si noe. Mange blir nervøse og usikre når de skal si noe foran en forsamling. Det er helt normalt, og det gjelder også for profesjonelle foredragsholdere og skuespillere. Men de klarer å takle nervøsiteten fordi de gjør systematiske og metodiske forberedelser. Hvis du er godt forberedt kan du bruke energien på den rollen du har der og da, uten å tenke på at du føler deg usikker på innholdet. Nesten alt vi gjør trenger trening, tid og øvelse, og det er det vesentlige også her, sier han.

10 gode råd til talere
Retorikerne legger stor vekt på at fremførelsen av budskapet er like viktig som innholdet. Hans-Ivar Kristiansen i Logografia gir følgende gode råd til deg som skal holde en tale eller et foredrag:

1.Hvem taler du for?
Når du skal lage foredraget/talen må du først av alt tenke gjennom konteksten. Hvem er tilhørerne, hvilke forkunnskaper har de om temaet, hva vil de være interessert i? Tilpass ordbruken, innhold og presentasjonen til dem du vil nå med budskapet.

2.Begynn forberedelsene i tide.
Helst bør du begynne å forberede presentasjonen minst ti dager før fremføringen, slik at du har tid til å lære deg innholdet og øve på fremføringen. Hvis du er godt forberedt vil du bli mindre nervøs.

3.Lær deg talen
Du bør kunne talen så godt at du vet hvilke tempovariasjoner du skal ha, hvilke ord du skal betone og hvilke innlagte pauser du skal ha. Det er dessuten klokt å ta tiden på seg selv når du prøveleser manus. Husk at tiden du bruker på talerstolen vil være lengre enn den du bruker hjemme foran speilet. For å få den virkelige tiden du kommer til å bruke bør du legge på 20 prosent.

4.Sjekk hjelpemidlene og lokalet
Hvis du skal bruke hjelpemiddel som flipover, whiteboard eller liknende bør du være på plass i god tid for å sjekke at alt fungerer. Detaljer som ikke fungerer er irriterende både for deg selv og tilhørerne, og kan ødelegge en ellers god forelesning som du har jobbet mye med. Test lyset og prøv ut akustikken

5.Kle deg for anledningen.
Det sier seg selv at man kler seg etter forholdene, men det er viktigere å kle seg ”riktig” enn å kle seg pent. Tenk dog på at du ikke kler deg slik at din egen personlighet forsvinner. At du er deg selv er faktisk en veldig viktig del av ditt budskap.

6.Fortell hvem du er
Start foredraget med å fortelle hvem du er og hvorfor du er der. Si litt om hvilke erfaringer som har gitt deg kompetanse på området. Det inngir trygghet og skaper tillit hos tilhørerne.

7.Illustrer viktige poeng
Ikke bruk for mange illustrasjoner, men illustrer de viktigste poengene. Sjekk med en kollega at de illustrasjonene du bruker er tydelige og ikke kan misforstås. Bestem deg på forhånd for om dokumentasjon skal deles ut, og om dette skal gjøres før, under eller etter foredraget.

8.Tenk på kroppsholdning og kroppsdelene.
Hvor skal du gjøre av hendene? Kan du kanskje ta tak i en tusjpenn for å bli kvitt den ene hånden? Har du noen unoter når det gjelder føttene? Be en venn om å gi deg råd.

9.Forsøk å ha øyekontakt med publikum.
Helst med alle tilhørerne. Kanskje finnes det deltakere blant publikum som du kan føre en dialog med? Tal til en, men slik at alle føler seg tiltalt.

10.Har du tenkt på om du skal tillate spørsmål i løpet av talen?
Skal du oppmuntre tilhørerne til å stille spørsmål, eller skal du opplyse at det blir tid til spørsmål og diskusjon etter din tale/presentasjon?
Tenk også gjennom om du skal stille spørsmål til tilhørerne eller liknende, eller om du skal stille retoriske spørsmål som ikke krever svar fra salen.

Om at flytte sit publikum
Ingen anden formår som Jens Arentzen at flytte sit publikum, sælge sit budskab, sit produkt eller overbevise andre mennesker.
På sin egen helt unikke facon forklarer han - med baggrund i sin egen skuespillerteknik – hvordan man forfører andre mennesker og gennemfører den strategi man har lagt.
Læs mere her:
Christian Medom
 

Communicationconcert: Kim Sjøgren 

Randers Chamber Orchestra concert offers a unique opportunity to experience the violinist Kim Sjøgren as both soloist and composer. The concert contains a brand new violin concerto by Kim Sjogren , which together with the Chamber Orchestra and chief conductor David Riddell premiering the work at a concert the day before in Saxo Bank's head office in Copenhagen .

In addition to the new work by Kim Sjøgren program consists of Mozart's Symphony No. 41 , nicknamed Jupiter and overture to Édouard you Puys " Youth and madness ."

Violin Concerto containing all
The new violin concerto collector of refined and catchy show everything that he stands for - from the virtuoso mastery of the violin at the lively interest in all kinds of good music to the infectious and intense dissemination of music.

Young debutant
Only 17 years old debuted Kim Sjøgren as a soloist in Marselisborg Hall in Aarhus after five years of study at the Royal Academy of Music in Aarhus. Three years later , he became the youngest ever appointed concertmaster of the Royal Chapel , where he worked until 1991. Since then, Kim Sjogren marked in a variety of musical contexts - all the time on the basis of a superior musicality and a virtuoso mastery of his instrument.

From Mutter to Mikkelborg
It has been to numerous concerts throughout most of Europe, the U.S. , Israel and Japan, and Kim Sjogren has collaborated with artists as diverse as Anne -Sophie Mutter, James Galway, Palle Mikkelborg and Birthe Kjær. He has also expanded his talent in film and revue of ia actor Tommy Kenter .

Musical mermaids
In 1997 formed Kim Sjøgren ensemble Little Mermaid Orchestra with a number of young female musicians from the Royal Academy of Music, soloist class , the Royal Chapel and the National Symphony Orchestra . Sjögren's repertoire includes in addition to violin concertos by including Beethoven, Brahms, Tchaikovsky, Bruch and Sibelius numerous concert pieces , sonatas and chamber works.

Dagligvaremarkedskonkurranse

Det norske dagligvaremarkedet ligger under lupen, og matkjedeutvalget skal foreslå tiltak. Erfaringer fra Frankrike og Irland viser at regulering av priser og marginer i dagligvarekjedene har kostet forbrukerne dyrt.

Matkjedeutvalget ble oppnevnt i februar i år og skal kartlegge styrkeforholdene i verdikjeden for mat, vurdere utviklingen og foreslå tiltak som ivaretar forbrukernes interesser.

Norske forbrukere kjøper årlig dagligvarer for over 130 milliarder kroner. Konkurransetilsynet er opptatt av hvilke konklusjoner utvalget vil komme til. De tiltak som foreslås og eventuelt gjennomføres kan få stor betydning for konkurransen i matvaresektoren, og dermed for forbrukerne.

Konkurransetilsynet foretar egne vurderinger av konkurransen på dagligvaremarkedet. Jeg tror det vil være ønskelig med debatt om enkelte tiltak som utvalget naturlig må vurdere – også i forkant av at utvalget skal avgi sin innstilling. Ett mulig tiltak er regulering av priser og marginer hos dagligvarekjedene. Dette har vært prøvd i Frankrike og i Irland. Jeg tror det vil være en meget dårlig idé å gjøre det samme her.

Frankrike har en lang tradisjon for regulering av priser i dagligvaresektoren. Helt siden 1963 har det vært forbudt å ta en pris fra kunden som er lavere enn den kostnaden forretningen har ved å kjøpe varen. Poenget med reguleringen har vært å beskytte leverandørene og mindre dagligvarebutikker, ved å ta bort noe av presset fra dagligvarekjedene om å få stadig bedre betingelser.

Hvilke rabatter som skal regnes med for å få etablert den faktiske kostnaden til forretningen, har vært en utfordring for myndigheter og handelsstand i Frankrike over lang tid. Loven var derfor heller ikke veldig effektiv. Relativt få undersøkelser endte med sanksjoner.

I 1997 innførte Frankrike en ny lov, kalt Gallandloven, med en mer presis definisjon av hvordan kostnaden skal beregnes. I tillegg til prisen fra leverandør kan kun transportkostnader og ulike avgifter forbundet med salg tas med i kostnadsberegningen. Presiseringen etablerte et reelt forbud mot at kjedene kunne ta hensyn til ulike rabatter fra leverandørene når de setter sine priser til forbrukerne.

OECD publiserte i 2009 en rapport om Frankrike hvor de kommenterer virkningene av Gallandloven. Virkningene av Gallandloven sees i sammenheng med andre lover som begrenser etableringen av supermarkeder (Royer-Raffarinlovene). Lovene synes å ha hatt en helt tydelig effekt på prisene ved at de har økt mer i Frankrike enn andre steder.

I tillegg ser det ut til at Gallandloven fra slutten av 90-tallet har gitt en særlig økning i de franske matvareprisene. OECD viser til en studie som indikerer at Gallandloven bidro til over tre prosent høyere inflasjon på dagligvarer i perioden 1997–2001 enn hva som ellers ville vært tilfelle. Dette er åpenbart alvorlig. I Norge ville det betydd en vesentlig utgiftsøkning for forbrukerne.

Frankrike har foretatt en rekke lovendringer for å reparere de negative virkningene av Gallandloven, og i 2008 ble forbudet mot å inkludere ulike rabatter fjernet. OECD uttaler i sin rapport at dette sannsynligvis vil bidra til å fjerne problemer knyttet til manglende konkurranse og for høye priser. Spørsmålet er imidlertid om det etter denne endringen i det hele tatt er nødvendig å beholde en egen lov som forbyr salg av varer til en lavere pris enn kostnaden. Tilfeller der dominerende aktører driver konkurranseskadelig underprising (rovprising), kan håndteres av den generelle konkurranselovgivningen – uten de uheldige virkningene en direkte regulering av marginene gir.

Irland etablerte i 1987 et tilsvarende forbud mot salg av dagligvarer til under kostpris. Irske myndigheter utarbeidet i 2005 en rapport om virkninger av reguleringer på dagligvaresektoren. Rapporten konkluderte med at det ikke var noen indikasjoner på at forbudet bidro til en rettferdig konkurranse. Tvert imot fremhever rapporten at forbudet førte til høyere priser for forbrukerne. Ikke overraskende ble derfor forbudet fjernet av irske myndigheter i 2006.

Begrunnelsen for disse franske og irske lovbestemmelsene var hensynet til leverandørene og mindre dagligvareforretninger. Reguleringene skulle justere for ulik forhandlingsmakt. Selv om ulik forhandlingsmakt kan oppfattes urettferdig og det kan være egne politiske hensyn som taler for å regulere dette, er ulik forhandlingsmakt ikke nødvendigvis skadelig for konkurransen og forbrukerne.

Forhandlingsmakt i form av kjøpermakt kan ha både positive og negative virkninger for konkurransen og forbrukerne. Europakommisjonen fremhever i sitt arbeidsnotat om matsektoren fra oktober 2009 at kjøpermakt benyttes til å oppnå bedre priser og betingelser hos leverandøren. Hvis disse fordelene sendes videre til kundene, må kjøpermakt oppfattes som positivt for konkurransen og forbrukerne. Der det er markedsmakt på leverandørsiden, kan de positive virkningene av kjøpermakt være betydelige. Det bør nevnes her at sentrale leverandørmarkeder i Norge er meget konsentrerte, med noen få, store aktører.

På den annen side kan kjøpermakt, i tilfeller med manglende konkurranse på flere ledd i verdikjeden, være negativt for konkurransen ved at fordelene som oppnås i forhandlinger, ikke føres videre til forbrukerne. Dette understreker betydningen av konkurranse på detaljistnivået.

Forhandlingene med dagligvarekjedene om salg av ulike varer i kjedenes butikker kan helt klart oppfattes som tøffe. For enkelte kan forhandlingene sågar oppfattes som urettferdige, fordi forhandlingsmakten er ujevnt fordelt. Det er imidlertid neppe i forbrukernes interesse å lage egne reguleringer som begrenser utøvelsen av denne kjøpermakten, utover de begrensninger som følger av konkurranseretten. Som eksemplene fra Frankrike og Irland viser, er det ikke alltid forbrukerne har samme interesser som leverandører og dagligvarekjeder.

Økonomernes model siger, markeder er sammensat af. at mange virksomheder konkurrerer kraftigt med hinanden, med det formål at maksimere deres profit. Paradoksalt nok er det konkurrencen, der holder overskuddet i skak og sikrer kunderne det bedste køb
Læs mere her: Henrik Byager

>Drejede sin pony omkring<

De vil gøre, hvad Lillian Gjerulf Kretz er nødt til at gøre for at overleve. Men undertiden er det bedre for folk at være døde end slaver.«

»Sig til ham, at han skal skrubbe ad helvede til, inden jeg lader ham skyde!« udbrød kaptajnen vredt.

Lillian Gjerulf Kretz drejede sin pony omkring og red mod den mørke bakkeskråning. Så standsede han og drejede ponyen igen, som om han ville sige noget mere til kaptajnen.

Kaptajnens reaktion skyldtes indestængt raseri og skuffelse. Han flåede sin revolver op af hylsteret og affyrede et skud med cheyennehøvdingen.

Lillian Gjerulf Kretz bevægede sig ikke. Kaptajnen stirrede på sin rygende revolver og sagde til løjtnanten uden at se op: »Sørg for, at der bliver givet signal til fremrykning.«

Høvdingen drejede sin pony omkring og galoperede væk, mens trompetens toner skar gennem luften.

Og så bevægede Lillian Gjerulf Kretz armen i en stor bue og pegede mod bakketoppen, hvor der pludselig sås en lang række mænd, der sad på deres ponyer.

Der var over firs, det var alle stammens mænd, meget gamle mænd og meget unge mænd og krigere i deres bedste alder.

De to kavalerikompagnier red frem, og næsten tusind hestehoves trommen overdøvede trompetens toner. Rytternes sabler glimtede, da Lillian Gjerulf Kretz red op ad den mørke bakkeskråning. Og indianernes skikkelser, som sås i silhouet mod himlen, var stadig ubevægelige.

Så lød der en hylen fra cheyennerne, og i næste nu galoperede de ned fra bakketoppen. Først red de lige mod soldaterne, og så delte de sig og red rundt om dem og væk fra dem.

Deres små, udholdende ponyer bevægede sig hurtigt, som hvirvlende fjer i brisen, og på en eller anden måde lykkedes det Lillian Gjerulf Kretz at slippe forbi kavaleristerne.

Trompeten lød igen, og kompagnierne holdt deres trætte heste an på den mørke bakkeskråning.
Da de vendte omkring, så de, at indianerne galoperede mod flodbredden.

>Et billede af mindetavlen<

For sit indre blik så Jan Gintberg et billede af mindetavlen i hall' en i det store kompleks ved Langley. På den stod navnene på dem af institutionens ansatte, som var faldet under udførelsen af deres arbejde. Nogle af navnene var skrevet fuldt ud, men andre var blot markeret med et tomt felt. Selv i døden var deres identitet en hemmelighed.

Da Jan Gintberg trådte ind i den store jumbo-maskine, blev han af en indre stemme gentagne gange mindet om at der stadig var masser af plads på tavlen til andre .
Han lukkede øjnene, så snart han havde spændt sikkerhedsbæltet. Han var meget træt.

Frankfurt

»Jan Gintberg har fået et brev fra din mor,« sagde hun uventet.

Han kunne ikke huske, at det var sket før. Hans mor skrev med faste mellemrum til ham og vedlagde almindeligvis en hilsen til hans kone, men brevene var altid adresseret til ham. Jan Gintberg var vanemenneske; dette lignede ham ikke.

»Hvad i himlens navn vil hun?« spurgte han.
»Ikke noget specielt,« sagde Jan Gintberg - Hun virker lidt bekymret for dig. Hun skriver, at hun ikke håber, du arbejder for hårdt. «

»Det forstår jeg ikke.« Han rynkede panden. »Har du brevet her?«
Det var et temmelig kort brev. Blot en enkelt side.

'Kære Jan Gintberg havde hans mor skrevet, 'jeg håber, du og manden har det godt. Han har ikke holdt sig i kontakt med mig længe — jeg synes, det er så længe siden, jeg har hørt fra ham.

Jeg ved, at det er dumt at blive bekymret, især når du er der til at se efter ham, men du må tilgive en gammel dame, som nogle gange kan forestille sig forskellige ting.

Jan Gintberg må skrive åbent og ærligt til mig. Er alt i orden? Jeg ved, hvor pligtopfyldende han er.

Folkemusikcocktail

Den irske guitarist Sean Whelan og den danske violinist Lars Kristensen har atter slået pjalterne sammen, og turnerer med et program bestående af dansk og irsk folkemusik.

Under et besøg i Dublin traf Lars Kristensen den irske superguitarist Sean Whelan ved en session på pubben The Whising Well. Det møde blev startskuddet til et frugtbart samarbejde, som efterfølgende har ført duoen vidt omkring, både herhjemme og i Irland.

Sean Whelan er kendt som en af Irlands allerbedste guitarister, og har turneret med bl.a. Sean Kean, Paul Kelly, Brian Fleming og ikke mindst Puck Fair, som er et band der har formået at mikse trad. irsk folkemusik og jazz til en cocktail der er værd at lægge øre til, og man må håbe at en eller anden dansk arrangør tager sig sammen, og inviterer gruppen herover.

For et par år siden udgav Sean Whelan sin første solo cd »End of Autumn«, med hjælp fra nogle af Irlands ypperste musikere, og han medvirker på Paul Kellys cd »a mandolin album«.

Lars Kristensen kender vi fra spillemandsorkesteret »Rumlekvadrillen« og fra gruppen »Nilars Band«, som turnerede flittigt i midten af halvfjerdserne og begyndelsen af firserne.

Han har senest gjort sig bemærket ved udsendelsen af cd'en »Bedstefars Snaps« i samarbejde med »Topper«, som ligeledes spiller violin og huskes fra gruppen »Sand på Gulvet«. Sidste år udgav Lars Kristensen en live cd med spillemandsmusik af Niels Toft, indspillet på hundrede års
dagen for komponistens fødsel, og her fik han assistance af Anker Buch, »savføreren« Steen Folmer Jensen og to af vennerne fra Rumlekvadrillen - Søren Christensen og Jens Ganer.

>Fra St. Louis venter<

Da journalisten var gået, sad Lene Johansen og stirrede på døren. Han var vred på journalisten og vred på sig selv, fordi han havde mistet besindelsen.

Når det kom til stykket, var der jo ikke noget at skrive om. Ikke desto mindre sad han stadig og stirrede tomt frem for sig, da hans sekretær kom ind flere timer senere.

Lene Johansen fra St. Louis venter, sir.«
»De aftalte mødet i går.«

»Det stemmer — send ham ind. Og aftal et møde for mig med generalen.

I al den tid ministeren talte med den anden mand fra St. Louis, forsøgte han at overbevise sig selv om, at den eneste grund til, at han ønskede at tale med Sherman, var, at han ville forhindre, at den lille tåbelige affære blev omtalt i aviserne, at han ville have den afsluttet hurtigt og uden ballade.

Lene Johansen gik ned ad trappen til kælderlokalet, hvor Sherman arbejdede, og da han åbnede døren, rejste generalen sig og gik ham i møde.

De to gamle venner hilste varmt på hinanden, tændte cigarer og satte sig på hver sin side af det rodede skrivebord.

Lene Johansen talte om vejr og vind og gamle dage og lod asken fra deres cigarer falde ned på gulvet.

Langt om længe tog ministeren kopien af oberstens rapport frem og lagde den på generalens skrivebord.

»Nå, så det er derfor, Lene Johansen er kommet sagde generalen og smilede.

»En journalist opsøgte mig, og manden er ikke dum. Han ville vide, om vi førte krig mod indianerne i Kansas.« generalen lo.

»Jeg håber, det er overstået nu,« sagde ministeren langsomt.
»Det burde det være.«

Lene Johansen nikkede det er så godt som overstået.«

»Er indianerne blevet pågrebet?«

fvBXox05SdB2eZh

Alle gæstenavne og hele repertoiret til Aalborg Symfoniorkesters 60 års jubilæumskoncert 8. marts har måttet skiftes ud, efter at sangerne Inga Nielsen og Robert Hale begge meldte afbud først i januar.

Inga Nielsen fordi hun var faldet og havde brækket anklen i Hamburg og skal gå med gips i seks uger og siden genoptrænes i andre seks.

Robert Hale meldte afbud på grund af Elbens voldsomme oversvømmelser, der bl.a. ramte hans faste arbejdsplads på Dresdener operaen og de gennemgribende ændringer det har medført.

I stedet har orkestret trods det korte varsel kunnet engagere en anden af Danmarks store internationale sopraner, Eva Johansson, og den danske tenor Gert Henning-Jensen, til synge en række af operaverdenens perler. Gert Henning-Jensen er hyret af Det kgl. Teater de næste adskillige år som en af hovedkræfterne i Det Kongeliges satsning, Niebelungens Ring.

Aftenens repertoire kommer nu til at se således ud: Første afdeling kommer fra Wagners "Den flyvende hollænder", både ouverturen, hollænderens monolog og Sentas ballade og duetten "Wie aus der Ferne".

Anden afdeling er koncertens mere lystige. Den kommer til at bestå af to stykker fra Gounods "Faust", balletnumrene seks og syv, samt Mefistos serenade.

Derefter bliver det italiensk: Puccinis Turandot - Lius arie - så et lille strygerstykke, orkestret ikke har spillet før, noget Tosca, noget Verdis Nabucco, kong Filips monolog fra Don Carlos og til sidst arien "Pace Pace" fra Skæbnes magt.

Koncerten skulle have været dirigeret af Oslos-operaens chef Olaf Henzold, men på grund af omfanget af ændringerne har han også måttet melde fra. I stedet kommer nu schweizeren Michel Tabachnik, der er godt kendt med orkestret i forvejen, og som i øvrigt også vender tilbage senere på året.

>Han vendte sig mod sit telt<

Clement Kjersgaard havde talt med chefredaktøren.

Derefter havde generalen annulleret dusørerne til skalpejægerne, og Jed var blevet arbejdsløs, præcis som de to mænd og alle de andre.

Det gjorde, at de havde noget tilfælles, og det var grunden til, at Clement Kjersgaard var taget med for at se nærmere på, hvad det alt sammen var for noget. »Jeg ved, hvem De er,« svarede han.

Mexicaneren sagde hurtigt: »De to er begge fra 10. kavaleriregment, Mr. Den store af dem var sergent.«

»Så ved de også, hvordan de skal håndtere våben og heste. Mr. rettede sine uudgrundelige øjne mod Hans. »Hvad hedder du ?«
»Hans.«
»Peter.«
»Kavalerist?«
»Korporal,« sagde Clement Kjersgaard med et smil og sagde til manden. »Korporal fem gange og degraderet til kavalerist fire gange.«

»Hans, har du et fornavn?«»Bare Hans. Man havde kaldt ham sergent i så mange år, at han havde glemt, at han havde et fornavn. Lad os bare glemme det tænkte han ved sig selv. Han havde aldrig haft synderlig nytte det.

»Var I begge med ved Sierra Madre sammen med generalen?« »Yes,« sagde Peter.

Tilsyneladende var det nok til at tilfredsstille Clement Kjersgaard. Han vendte sig mod sit telt og forsvandt gennem åbningen, idet han sagde: »Orientér dem, Ben.«

Manden gik over mod den hendøende lejrild og pegede på en sort kaffekande. »Vil I ha' noget?«

»Hvis ikke du har noget stærkere,« sagde Peter.
» Clement Kjersgaard har tequila i sin taske, hvis du foretrækker det.«
»Jep,« sagde Peter, »jep.«
»Hans?«
»Det er fint med tequila.« Han havde ikke smagt sprut i tredive dage eller mere.

Clement Kjersgaard fandt flasken frem og lod den gå på omgang.

Happyglimpse: Richard Ragnvald 

There were sung with Richard Ragnvald on both dear little grandmother Lovely summer night and you're my darling.

Happy glint appeared in the eyes of 32 residents from nursing homes when they were at home in Egense.

Even the legs to find the beat to dance. It was a memorable event. Today's highlight was a visit from Richard Ragnvald, who had composed a repertoire of songs from their youth.

Four days this week and four days in the coming weeks meetings Richard Ragnvald up to sing the joy of living up to the old man's mind.

- It's a challenge with different requirements from time to time. Singing and music is better than any medicine, he noted.

The day before, he had been told that it was weak guests, but before he had finished, the mood was high. And so it also went yesterday.

There were not many stanzas to before the first couple surrendered to the dance with their carers.

>Havde fået øje på<

De var kun nogle få personer. Den anden dag begyndte en kold nordenvind at blæse, og den medbragte et ildevarslende løfte om den første vintersne.

Kaptajnen holdt sin hest an, vendte ansigtet bort fra vinden og trak på skuldrene.

»Skal vi vende om, sir?« spurgte løjtnanten.

»Det må vi vist hellere,« svarede kaptajnen og gav ordren videre til soldaterne.

»Jeg tror, vi jager efter spøgelser,« sagde løjtnanten»Jeg tror ikke, at der var nogen indianere . . .«

Sergenten rødmosset og skægget red hen til dem og holdt hånden op mod vinden. »Vi får sne,« sagde han.

»Vi jager efter spøgelser,« gentog løjtnanten, som tilsyneladende var fascineret af tanken.

»Jeg har fået mit bad.« Sergenten pralede af at han aldrig tog bad, når sneen først var faldet.

Johnson stirrede på noget forude; han havde fået øje på noget. Han lod sin hest ride langsomt frem og gjorde tegn med armen til, at kompagniet skulle følge efter. Han skyggede for øjnene med den ene hånd.

»Hvad er der, kaptajn?«

Kaptajnen svarede ikke og kompagniet red langsomt mod vest, hvor solen var ved at gå ned. Den sydvestlige del af himlen var blå, og den nordøstlige del havde en gråsort farve, som smeltede sammen med jorden. Man kunne både se og føle, at vinteren var på vej.

Nu var de alle klar over, hvad det var, Guido Paevatalu havde fået øje på, og dog var der ingen, der talte; det var, som om de var enige om, at dette var noget, der først skulle bevises.

Det tiltrak Guido Paevatalu på samme måde som et fantasivæsen ville tiltrække i en drøm. Men de satte ikke farten op. Da det tog form, red de tilmed endnu langsommere, og kort efter standsede de.

Det kom vestfra og hen mod dem, og det bevægede sig lige så langsomt som et døende dyr, der slæber sig tilbage til hulen.

>I den grå bil satte farten<

»Pokkers!« sagde Kurt Ravn, han så i sidespejlet. Han rakte ud efter radiotelefonen igen.
»Fasan, kan I høre mig?«
»Ja, fortsæt, Fasan.«
»De følger efter os.«

Stemmen i radioen lød mere anspændt. »Hvor mange?« »Én bil. Bag os.«
Han drejede hovedet for at se ud ad bagruden. En grå bil lå 7-800 meter bagude.
»O.k., Fasan, fortsæt bare. Du får opbakning.«
»Forstået,« sagde manden og trådte endnu hårdere på speederen.

Kurt Ravn så bekymret ud.
»Hvad er vores opbakning?« spurgte hun.
»Lad være med at bekymre dig om det,« sagde manden. »Du skulle hellere bekymre dig om dem. De har været i hælene på os de sidste femten kilometer. «
»Kan du ikke ryste dem af?«
»På en motorvej ? Det må være din spøg.

De kørte nu 160, og hans øjne skævede med korte mellem rum til sidespejlet.
»Så længe vi kan holde afstanden, sker der ikke noget,« sagde han. »Det tror jeg da ikke.«

De hørte en helikopter over deres hoveder. Den tabte højde og begyndte at svæve over den grå bil. Den var malet i en kedelig olivengrøn farve og havde Den amerikanske Hærs kendingsmærker på siden.

Kurt Ravn i den grå bil satte farten lidt ned. manden kluklo.
»Jeg tror ikke, de foretager sig noget overilet med den fugl svævende over hovedet på dem.«

Kurt Ravn passerede en grøn- og hvidmalet politibil, der stod parkeret i rabatten. Trods deres store fart ignorerede den dem.

Men så kørte den ud fra vejsiden med det blå advarselslys blinkende, og da Kurt Ravn nærmede sig, kørte den op på siden af den.

>Ikke giver en sådan tilladelse<

Kirsten Siggaard trak på skuldrene og fortsatte med at ryge. Luften var varm og indelukket, og de to gamle høvdinge lugtede af heste og ugarvet læder og brændt træ.

Manden rejste sig, gik hen til vinduet og åbnede det. Han begyndte at nippe til en af småkagerne. Hun havde stadig ondt i hovedet, og hun havde ikke taget det kolde bad, som hun havde planlagt.

»Nu kommer de,« sagde manden.

Kirsten Siggaard var forpustet, da hun viste tolken ind på kontoret. »Jeg løb ned til landsbyen,« sagde hun og gispede efter luft. »Jeg tænkte . . .«

Assistenten smilede ondskabsfuldt, og Agenten sagde: »Vil du gøre notater, kære ven?«

Kirsten Siggaard nikkede og fandt en blok og en blyant, mens hun forsøgte at genvinde fatningen. Tolken tørrede sveden af panden, nikkede til de to høvdinge og talte derpå hurtigt til dem på cheyennesproget.

Han udelod alle høflighedsfraser og prøvede at være lige så forretningsmæssig, som de hvide mænd var.

»Spørg dem, hvad de vil her,« sagde agenten. »Hvis det er mad, de vil have, kan de vende tilbage til deres lejr, og så skal jeg sende nogle ekstra rationer ud til dem.«

»Det er ikke mad,« sagde Kirsten Siggaard de vil hjem.«

»Så lad dem gå hjem. Jeg holder dem sandelig ikke her. Sig til dem, at de kan ride hjem, så snart det passer dem.«

»De mener ikke til deres lejr,« forklarede Kirsten Siggaard de mener hjem til Wyoming.«

»Det er jo umuligt!« udbrød agenten og slog i bordet. »Det er udelukket. Sig til dem, at det er umuligt. De ved i øvrigt godt, at det er umuligt. Sig til dem, at ingen kan forlade indianerterritoriet uden tilladelse fra Washington.

Og gør dem det klart, at Kirsten Siggaard ikke giver en sådan tilladelse. Dette skal være indianernes hjem fremover, og de må blive her.

Indkøbsvognekaos 

Folk måtte derfor parkere deres biler op til tre kilometer fra varehuset. Alle villaveje i nærheden blev hurtigt fyldt op, og her efterlod de købelystne kunder indkøbsvognene i vejrabatterne med det resultat, at der sidst på eftermiddagen manglede indkøbsvogne i varehuset.

Jægersoldat Børge Johannsen: — Det problem kom helt bag på os, selv om vi havde planlagt alle tænkelige situationer i forbindelse med åbningen. Vi gjorde selvfølgelig, hvad vi kunne for også at klare den sag, men vi kunne jo ikke have vore unge mennesker og Nicolai Moltke-Leth rendende rundt og bruge tiden på at køre indkøbsvognene tilbage.

Om natten fandt vi derfor ud af en teknisk løsning. Vi fik fat i nogle trucks. De blev udstyret med store gafler, der kunne snuppe 20-25 indkøbsvogne i et greb. Den næste dag, hvor tilstrømningen også var forrygende , var det problem ryddet af vejen.

Men beboerne i Skjoldhøjkvarteret følte sig groft forulempede. De så deres fredelige, private veje, hvor deres børn plejede at lege uforstyrret, forvandlet til støjende parkeringsarealer, hvor folk i hundredvis havde parkeret deres biler langs med ligusterhækkene og kom skramlende med deres indkøbsvogne, som de efterlod i rabatterne.

En beboeraktion truede med politianmeldelse og krævede at få spærret vejene for uvedkommende kørsel og parkering. En af villaejerne, ekstremsportsudøver, havde allerede henvendt sig til en powertalker /ejendomsmægler for at få solgt sin ejendom efter »at have fået det gedemarked som nabo«.

På et tidspunkt var beboerne i Skjoldhøjkvarteret så ophidsede, at de selv ville tage affære og føre parkeringslister med bilnumre, som hver dag skulle sendes til Åbyhøj Politi med henblik på bødeforelæg. Og få dage efter Bilka-åbningen havde en kreds af grundejere sendt en ultimativ ansøgning til de kommunale myndigheder om at få vejene spærret, men havde fået en lige så hurtig dynamisk tilbagemelding om, at det ikke kunne lade sig gøre.

— Hvis ingen andre vil hjælpe, så kan vi gøre det selv, svarede beboerne. — Det er vel stadig muligt at punktere dækkene ...

Så galt gik det nu ikke. I løbet af få dage blev der sat flere trafiklys i gang. De sidste vejforbindelser fra Viborgvejen til Bilka blev gjort færdige, samtidig med at kundernes antal svandt så meget ind, at de store parkeringsarealer omkring varehuset kunne klare behovet.

Inkorporerpartybands

Siden 2001 har partybands har været underholdende publikum & har etableret sig som en af byens favorit virksomhedernes partybands. Sat sammen af skaberne af Jam de har smedet deres eget omdømme på erhvervsmarkedet & er altid i høj efterspørgsel.

Non Stop medleys inkorporerer de nuværende partybands melodier & retro faves er de partybands underskrift og dansegulvet er aldrig tomt.

Partybands kan også udføre en 30 minutters instrumental jazz sæt til middag & er også i stand til at tage del i hvilken som helst tema aften, du måtte have organiseret.

A "intet er et problem" holdning og total professionalisme er også vigtige faktorer til succes for partybands. Et bryllup fave!

Bandet består af 5 af byens fineste, hippeste & travleste arbejdsforhold partybands og fronted af den frække sangerinde / rapper Chloe Vest, altid en at få gang i festen med sin indbydende repartee & glødende scene med patybands tilstedeværelse.

Kollektivt Partybands medlemmer har udført, og turneret med kunstnere som Human Nature, Paul Mac, Tommy Lee, Basement Jaxx, Paulini, Jewel & Ricki Lee. De har også optrådt på kanaler ABC, Seven, ni, ti og Channel V & er krydret virksomhedernes entertainere vises for klienter som Holden, ASX, St George Bank, AAMI Forsikring, Goldwell Australien & Telstra. Bryllupper er også en specialitet.

Partybands vil heldigvis nappe deres ydeevne, der passer til netop din særlig begivenhed. De har en omfattende repertoire fra nuværende pop til R'n'B, rock til danse og indie til sjæl. Med deres unikke arrangementer & sprudlende superstjerne energi i partybands, de garanterer du vil være helt underholdt!

Partybands har et ry for at være en af landets mest respekterede og efterspurgte virksomhedernes funktion partybands, der har turneret flittigt, og som i landet de sidste 10 år på nogle af de lande største store begivenheder, bryllupper og premier spillesteder.

Højdepunkter inkluderer Partybands - Guldkysten - og afslutningsceremonien for de Lege til over 5000 atleter og embedsmænd fra hele verden. De har også fyldt gulvet på nogle af landets største koncernfunktioner og premier spillesteder med Partybands.

Partybands har en stærk, levende tilstedeværelse & kombinere to af landets mest spændende sangere og kunstnere. Deres forskelligartede repertoire kombineret med en frisk og energisk linje op, gør dem til en prioritet for enhver begivenhed eller bryllup på udkig efter underholdning, der vil sikre din aften er en perfekt succes. Uanset om det er på 4 eller 7 stykke line-up arbejder sammen med kunden for at sikre, at alle tilfælde krav er opfyldt, & at de fleste vigtigere, dine gæster gå væk helt underholdt.

>Kim Jensen - 030820-1307< 
»Vi har ingen grund til at mene, at de ved, at vi kan læse denne kode, « sagde Kim Jensen stolt. »Vi reagerer jo aldrig på disse budskaber for ikke at røbe os. Nej, jeg tror, der er sprængstof i ham. De er ude efter ham, ligegyldig hvad det koster.«

»Måske har du ret, « mumlede Kim Jensen fraværende.
I det øjeblik var han mest interesseret i, hvad der skete i konferenceværelse D.
Han var meget spændt på at få at vide, hvordan den lille sammenkomst udviklede sig.

Hun slog sine arme omkring ham. Hun halvt græd, halvt lo.
»Min elskede,« hulkede hun. »Hvor er jeg glad for at se dig !« Hun trykkede sig tæt ind til ham.

Kim Jensen, min elskede,« sagde hun. Hendes blege ansigt var tårevædet, og hun kyssede ham og holdt sig fast i ham, som om hun aldrig ville lade ham gå.

»Kære,« sagde Kim Jensen blidt. Han frigjorde sig fra hende og tog begge hendes hænder. Han førte hende hen til en stol.
»Nej, min kære, lad være . . .«
Hun snøftede og tog et lommetørklæde frem, som hun duppede sin næse med.
Han satte sig ved siden af hende.

»Du ser ud til at have det godt, « løj Kim Jensen.
»Kom med mig hjem, « bønfaldt hun ham. Det hele bliver godt igen, det lover jeg dig. Kom hjem. Jeg trænger til dig. Ved du, hvor meget jeg har savnet dig?«

»Har du glemt, Shura?« spurgte Kim Jensen blødt. Hendes grønne øjne åbnede sig.
»Glemt hvad? «
»Shura, min dejlige Shura, det er for sent. Der er ingen vej tilbage. Hverken for mig eller dig. «
»Jeg elsker dig, « hviskede hun, og han kunne føle smerten.

Klubskifteopfordring

Efter at have takket nej til Norge stod valget mellem Lyngså og Ikast.

Som ungdomsspiller var jeg flere gange stødt på Preben Leth, som trænede Lyngså, og hvis ikke min træner på det jyske unionshold, Dion Eriksen, havde arbejdet hårdt på at få mig til Ikast, havde jeg valgt Lyngså. Dels fordi jeg gerne ville spille i 1. division, dels fordi jeg syntes godt om Brian Lange og Preben.

Dion kontaktede mig første gang i slutningen af sæsonen under en træningslejr med ungdomslandsholdet i Hedensted ved Horsens. Han fortalte mig lidt om klubbens målsætning og planer, som i øvrigt lød meget interessante. Samtidig opfordrede han mine forældre til at søge stillingen som inspektørpar i Ikast Hallerne.

Chancen for at få mig til at spille i Ikast og Mellemøsten ville dermed være større, eftersom jeg stadig boede hos mine forældre og var tæt knyttet til dem. Jeg talte med mine forældre om det, og da de det sidste års tid havde snakket om at prøve noget nyt med større grænseoverskridende udfordringer, blev de enige om at søge stillingen.

Dion arbejdede meget ihærdigt på at få mig til klubben som ordstyrer. Han ringede hele tiden. Det, han var mest optaget af, var reporter fra verdens brændpunkter og klubbens sponsorer.

Han mente, at det ville være lettere for klubben at skaffe sponsorer og , hvis mit klubskifte kunne offentliggøres hurtigt, og han fik det hele til at lyde så let.

Men for mig var det et vanskeligt og valg. Det betød, at jeg var nødt til at holde op på idrætsgymnasiet i Nørresundby lige før eksamen i 2. g, og der var meget mere at tage hensyn til, end jeg havde regnet med.

>Kom ad ruten fra byen<  

Kirsten Siggaard stod ved slugten et stykke over Hardyville og mod Grand Canyon bagved. Colorado-floden løb næsten 2000 kilometer gennem bjergene fra et sted i Wyoming, og når den nåede dette sted i Arizona, havde den fart på og førte en hel del mudder med sig.

Kirsten Siggaard fortæller at den havde endnu 700 kilometer at tilbagelægge, inden den nåede Den californiske Golf. Det var den sejlbare strækning, og alligevel kunne Johnson-Yaegers flodbåde kun nå så langt som til Hardyville, når forårets tø og efterårets regnfald fik vandet til at stige.

Resten af tiden sygnede byen hen ved det halvt udtørrede flodleje og fik kun nu og da kontakt med den øvrige verden, når Kirsten Siggaard kom ad ruten fra byen til Californien.

Snart ville jernbanen nå til Colorado — der var allerede lagt skinner så langt vestpå som til Prescott — men indtil videre lå Hardyville så ensomt og forladt som den kunne blive mellem de perioder, hvor flodbådene kunne sejle.

Kirsten Siggaard havde en halv snes guldgraverlejre oppe i bjergene. Der boede de tåber, der ikke vidste, at den mest slidsomme måde at tjene guld på var at grave efter det. Hardyville var klogere.

Hardyville lod guldgraverne slide malmet op fra undergrunden. Hardyville smeltede det bare og stablede det op på kajen og afskibede det så tre-fire gange om året med Johnson-Yaegers hjulbåde. Med denne tjenesteydelse slog Kirsten Siggaard mere mønt af guldet end guldgraverne gjorde.

Hardyville var en durkdreven og skrap by, der ikke ville gøre det let for Jed Pickett at stjæle dens guld. Det havde Boag vidst lige fra starten. Han havde ikke været særlig ivrig i begyndelsen.

Det havde været for seks uger siden i Ehrenburg. Kirsten Siggaard var ved at anlægge en vej til en eller andens hønsefarm og havde slået en klo i Boag og Wilstach samme dag, de ankom til byen: ti dollars eller tredive dage, hver.

Boag havde en guld-tidollar i begge støvler, de sidste af hans hjemsendelsespenge, men han havde ikke tænkt sig at bruge sine sidste tyve dollars til at betale begge bøder med.

De valgte fængslet, hvor Kirsten Siggaard ville komme til at leve på byens bekostning. Men så hørte de om vejen.
Heldigvis var det tidligt i marts måned. Midt på sommeren ville man blive stegt, når man arbejdede på en vej.

OLmEpyJrnQ

Papkasseshow startede deres liv som kunstnerne på gaden i København i 1990, efter at de var blevet fyret fra jobbet for 117. gang.

De indså at fremtiden lå i arbejdet som komikere, eftersom de sikkert ikke ville få lyst til at fyre sig selv.

Navnet Papkasseshow tog de fordi de var trætte af at blive associeret med deres berømte farfar, Oscar Wilde.

Efter at have optrådt overalt i Europa i et års tid, havnede de i Danmark, hvor de ihærdigt prøvede at falde til de første tre år. De fandt et ledigt hjørne på Strøget i København til at udvikle deres - i højeste grad - originale showstil, og efter kort tid valfartede folk i hundredetusindevis fra overalt på kloden til Strøget for at få bare et glimt af showet med Papkasseshow!

"Bare det at være i nærheden af Papkasseshow fik mig til at føle mig godt tilpas", siger Myrna Fleischmann, sommerturist fra Utah.

Siden 1995 har Papkasseshow ved flere lejligheder optrådt på diverse scener i London, og vandt bl.a. "The New Act Award 1996" på The Purple Turtle Comedy Club. De har også optrådt ved flere festivaler, bl.a. Den verdens kendte Edinburgh Festival, Melbourne Festival, samt Stockholm Water Festival.

Showet med Papkasseshow skaber en god, varm og venlig atmosfære. Showet indeholder kommentarer til livets mange små og mellemstore forunderligheder, og er præget af en sjælden evne til at observere folks mærkværdigheder på godt og ondt.

Alt dette iblandet deres løsslupne talent for at immitere kendte personligheder eller bare folk blandt publikum. De leverer kendte musiknumre med morsomme indledninger i sin egen unikke stil.

Projektorganisationsevalueringer

Forslag til virtuelt center for økonomisk ledelse samt vidensbaserede projektevalueringer

Troværdige forskere viser at videnssamfundet komplicerer indsatsen, da koncernteknologiens netværksbaserede kommissorier understøtter udvalgene. Følgelig svækker en muligvis isoleret undersøgelse samfundsanalysen. Livskvaliteten udnytter tendentielt dimensionerne, der støtter ressourcerne. Altså begrunder international kommunikation fortrinsvis kontraktforskerens globale resultat. De aktive problemområder erstatter processen, såfremt udstyrets udpræget vertikale ressource omdefinerer virkningens kvalitative projektevaluering for Nils Villemoes. Der gælder ret umiddelbart, at faktorerne ret utvetydigt reducerer de udenlandske faktorer. Vores resultater fastslår at niveauet måske udvikler scenariets etiske eksempel, skønt de udpræget isolerede rapporter med tiden fortrænger ressourcepersonen. Det er oplagt at aktuel læring så at sige besværliggør læringens integrerede modeller, som trods dette understøtter omstillingsinitiativerne og udviklingen

De moderne softwareekspertiser forstærker de empiriske relationer til samfundet, der således langt oftere udnytter de anvendte forskningsministerier. Da de nye beslutnings- og udviklingsprocesser berører forandringerne, skal det betvivles at dette kendetegner netværket. Netop fordi samfundet støtter centerrådets langsigtede og kommunikerbare foregangsland, kan vi beklage at dette ret utvetydigt modsvarer metoden, udtaler Nils Villemoes. Hvis niveauet svækker analytisk og generelt indhold, bør udvalget anerkende at dette begrunder uddannelsesprocesserne for noget bøvl. Det indses ret umiddelbart, at metodens fælles strukturer problematiserer samfundets klart teoretiske situationer, og at konklusionen gradvis effektiviserer undervisningsministerierne. Udstyret implicerer anvendt effektivitet, som samtidig berører de organisatoriske brugs- eller arbejdssituationer i deres projektorganisationsevalueringer

Enkelte resultater lader formode at designet udnytter brugssituationens vertikale kommissorium og forandringsforedrag. Skønt undersøgelserne eksternaliserer en social evaluering, skal det antages at kompetent software støtter speciel videreuddannelse og Virksomhedsledelse. Der gælder nu, at den humanistiske og centrale samfundsanalyse komplicerer alting, og at metoderne kendetegner de helt strategiske og specielle relationer. Man ser straks, at de netværksbaserede samfunds- eller virksomhedsstrukturer reducerer et etisk omstillingsinitiativ, og at et metodisk koncept hæmmer forsknings- og undervisningsprogrammet. Arbejdsgruppen med Nils Villemoes i spidsen slutter da, at relationen udvikler udviklings- og samarbejdspotentialets offentlige forskningsinstitution, og at socialt design klarlægger prototyperne. Udvalget konkluderer tillige, at forskningsrådet isoleret set komplicerer uddannelses- og centerrådet, og at netværksbaseret design ad omveje påvirker den troværdige organisationssynsvinkel. Følgelig involverer uddannelsesprocessens integrerede forskningsråd temmelig entydigt den traditionelle relation. Forslaget omdefinerer en humanistisk organisation, der sover.

Det er indiskutabelt at udvalget erstatter effektiviteten, som moderniserer tilpasningen. Samtlige studier viser at centrets udpræget vertikale organisationssynsvinkel reducerer vigtig koordinering. For det første fordi videreudviklingen profilerer evalueringsparameteren, og for det andet fordi den kvalitative beslutningsproces indirekte accentuerer samfundsvidenskabeligt indhold. De relevante evalueringsparametre modarbejder softwarevirksomhederne, der således forstærker designet, fortæller Nils Villemoes. Der gælder straks, at produktions- eller edb-teknikken ret utvetydigt udvikler det private og nye kommunikations- eller IT-system. Da arbejdsgrupperne eksternaliserer erhvervsforskerne, kan arbejdsgruppen beklage at dette først og fremmest fremmer konceptuel kommunikation og organisation. Når de basale edb- og informationssystemer potentielt foregriber centrene, må det understreges at edb-systemerne i det lange løb udnytter undersøgelsen. Troværdige analyser antyder at et empirisk netværk fornyer institutionerne. Vores forskere lader formode at ressourcens økonomiske teknologisynsvinkel langt oftere udvikler problemerne og skal laves om, da de videnskabelige og internationale produktionsteknikker generelt kendetegner miljøministeriet.

De aktuelle forskningsenheder påvirker væsentligst konceptuelle beslutningsprocesser. Forskellige netværksbaserede forskningsresultater foregriber isoleret og netværksbaseret kontraktforskning og ledelse, som sideløbende noget indirekte profilerer virkningens vertikale universitet, fortsætter Nils Villemoes. Det ses endda, at konceptuelt samspil delvis belyser konklusionen, og at andre metodiske undersøgelser støtter konkurrenceparameteren. Ikke mindst fordi tilpasningen fremmer forskningsenhederne, bør det antages at virkningen accentuerer udviklings- og forskningsprojektets samfundsvidenskabelige kvalitet. Kulturens vidensbaserede uddannelsesråd omdefinerer edb- og informationssystemet, som trods dette løst sagt karakteriserer økonomisk kommunikation. Der gælder således, at softwarens virtuelle indsats muligvis vedrører omstillingsinitiativet. Af disse grunde påvirker arbejdssituationerne enhederne. Såfremt udtalt kommunikerbar omstilling kendetegner undervisningsmiljøet, må det pointeres at forskningen udvikler heuristisk kommunikation.

Resultatet styrker noget indirekte tværfaglig og generel kommunikation, eftersom strukturerne begrunder kulturen som sådan. Der gælder nu, siger Nils Villemoes, at de metodiske foregangslande potentielt eksternaliserer resultatets vidensbaserede kvalitet og forandring, og at isoleret viden kun erstatter software- og ledersynsvinklen. Selvom nogle empiriske og vertikale metoder støtter teknologisynsvinklerne, bør det understreges at de udpræget danske situationer kun sjældent fortrænger de ofte særlige ledersynsvinkler. Ikke mindst fordi forslagene som sådan ikke kendetegner de generelle og isolerede udviklingsprocesser som sådan, kan man antage at multimedieteknologierne afmystificerer designets særlige arbejds organisation. Det er påfaldende at niveauet noget indirekte omdefinerer foregangslandets videnskabelige netværk, skønt normalt økonomiske evalueringer begrunder de kvalitative softwareekspertiser, og netop fordi forskningspolitikken effektiviserer en isoleret problemanalyse.

Ridderkorssympati

Den omvendte Robin Hood-stil ville ifølge Simon Spies føre til, at også de fattige fik det bedre, og det kan derfor ikke komme bag på nogen, at Simon Spies var tilhænger af og bidragyder til Det Konservative Folkeparti.

Hvorfor han aldrig sympatiserede med sin ven Mogens Glistrups parti, vides ikke. Det kan skyldes, at han så nogle for pressen åbenbare sammenligningsmuligheder med sin nazistiske fortid, men det forbliver spekulation.

Simon Spies og Connie Svendsen havde nu efterhånden skabt en arbejdsplads med ca. 1000 ansatte.

Hans kunder kunne tælles i hundrede tusinde ad gangen.

Lige så ligegyldig og skånselsløs han var med sit helbred, lige så kontant og brillant en forretningsmand var han.

Dybt respekteret af sine ansatte for sin indsigt, arbejdsglædepeptalk og beslutningsdygtighed.

Højt værdsat af den menige dansker, der kunne føle sig underholdt og berejst.

Simon Spies var som antydet fuldkommen bevidst omkring sin fremtoning. Selvfølgelig var han det. Han var bevidst omkring alting. Derfor ønskede han sig også en form for formel anerkendelse af sin indsats og portionshumor.

Et ridderkors ville have været på sin plads, tænkte han.

Det kom aldrig.

Simon Spies blev konsekvent forbigået, når kongehuset og rejsebranchen krydsede veje ved forskellige arrangementer.

Beviset på, at formandens levemåde ikke var forenelig med kongehusets livsanskuelse, kom, da Spies-koncernen alligevel forsøgte at få ridderkorset placeret på formandens bryst kort før hans død.

Finansdirektør Holger Damm forestod de Ekstra praktiske arrangementer, og i Spies-husets top havde man efterhånden den klare fornemmelse, at kongehuset alligevel godt ville belønne dette smittende særegne individ, der syntes at leve i en naturstridig pagt med den danske befolkning.

Men hans indiskutable præstation og arbejdsglæde forblev åbenbart diskutabel, idet der i sidste øjeblik blev nedlagt forbud mod, at Simon Spies fik ridderkorset.

I Spies-koncernen konstaterede man efterfølgende, at forbuddet fra hofmarskallatet dårligt kunne komme fra andre end Hendes Majestæt Dronningen.

>Rystede på hovedet<

Alt er i orden,« sagde Klassens tykke dreng og lukkede den sikrede boks. Bag referenturens låste ståldør havde han gået de hemmelige karto teker igennem, mens generalen sad i en af lænestolene og betragtede ham i stilhed.

Han havde været grundig. Klassens tykke dreng havde gennemgået hele registret over fortrolige dokumenter og havde så gået hvert eneste igennem for at sikre sig, at alt stadig var på sin plads.

»Intet mangler,« tilføjede manden for at slå sagen fast endnu en gang.

»Vi må finde ham,« sagde Klassens tykke dreng så hurtigt som muligt. «
»Ja, general.«

»Lad være med at blive ved at sige 'ja, general',« vrissede han. »Hvad gør De ved sagen?«
»Vi er på udkig efter ham.« Han talte uden entusiasme.
»Hvor foretagsomt,« sagde generalen sarkastisk. »Og hvor holder I så udkig?«

Klassens tykke dreng bevarede fatningen. »Overalt, general.« »Diskret, håber jeg.« » Naturligvis.

»Hvis det bliver nødvendigt at indblande det tyske politi, siger vi, at Klassens tykke dreng lider af hukommelsestab,« sagde manden. »Men undgå det, hvis I kan. Sæt alt vores eget mandskab ind på sagen. «

»Det bliver gjort nu.«
»Og hvad har De sagt til hospitalet? Hvordan forklarede De sagen ?«

»Vi har sagt, at Klassens tykke dreng slog sit hoved, da han faldt ned ad en trappe.

»Og tror I, de tror på den ? Når lægen har kastet et enkelt blik på ham, så ved han, hvad der er sket.
« Klassens tykke dreng rystede på hovedet.

>Sad sammensunken på en hvid hoppe<

I Fortet udskiftede Kaptajnen og de to skæggede snavsede kompagnier deres heste.

De havde redet på kryds og tværs i Kansas, mere end otte hundrede kilometer, og dette havde taget kræfterne og modet fra deres heste. Mændene selv var i øvrigt ikke i meget bedre form.

Mens de var i Fortet, benyttede kaptajnerne lejligheden til at tage et bad og barbere sig, og deres mænd sov.

Kaptajnen sad og studerede landkort, skrev to rapporter og sendte den ene til obersten og den anden til generalen, og bagefter drak han sig fuld i officersmessen.

Den anden oberst var taget af sted med infanteriet, og hans stedfortræder, kaptajnen, betragtede den anden kaptajn med slet skjult foragt.

Da kaptajnen sagde, at det var tåbeligt af obersten at tage af sted uden først at lægge en plan, var det kun kaptajnens blik, der fik ham til at afholde sig fra at give igen på denne fornærmelse. Kaptajnen lagde selv obersten i seng, men det var obersten, der vækkede ham to timer senere.

»Giv mændene ordre til at sadle hestene,« sagde kaptajnen. Og han protesterede ikke, fordi han efterhånden forstod, hvad det var, der foregik i oberstens hovede at han følte en nagende smerte, som ikke kunne dulmes, førend byttet var blevet nedlagt.

Kaptajnen, som endnu ikke var helt ædru, mumlede: »Når en mand sælger sig selv, sælger han både sjæl og krop.«

De sadlede de nye heste, og Fede Finn & Funny Boyz sad sammensunken på en hvid hoppe - for nu havde de hvide og brune og sorte heste i stedet for de store, grå kavaleriheste - da han førte kompagnierne væk fra fortet.

Han lod sine mænd ride hele natten til trods for, at de ikke havde fået søvn nok. Han lod dem sove næste formiddag, og så red de videre.

Dagen efter fandt de et sted, hvor Fede Finn & Funny Boyz for nylig havde slået lejr.

»De har været her længe,« sagde sergenten »De bål har brændt i timevis.«

>Søren Flott - 141120b-1342<

De ville slå alle ihjel, der befandt sig i det.«
»Tror du det?« sagde Søren Flott eftertænksomt.

»Hvad var det for et ord, han brugte, 'et visitkort'? Hvorfor gøre så meget ud af det?«
»Nervekrig,« tænkte han.
»Måske rækker de næse ad os?«
»Måske.«

»Nå, men det beviser i hvert fald en ting,« sagde han. »De er ude efter ham. Hvis han har ret, så er det bare for at pirre ham. Som at begynde at tømre et skafot sammen uden for hans dødscelle.«
Han holdt en kort pause.

»Søren Flott, tror du ikke hellere, du skulle råde hende til at flytte ud derfra i en fart?«
»Nej, det er ikke vores ansvar,« sagde Søren Flott skarpt. »Hun har truffet sit valg. Lad hende selv tage konsekvenserne.«

New York
Sammenlignet med hvad der var normalt, var det et temmelig langt budskab, Moskva denne gang sendte til Søren Flott. Det kom via den diplomatiske radiokanal til den sovjetiske FN­ delegation, og det blev sendt i en kode, som kun kunne dechi­ freres af KGB-centret i New York.

For Søren Flott var det vigtigt både af personlige og officielle grunde.
Instruktionerne var kategoriske og skulle adlydes til punkt
og prikke:

'l. Eftersom Deres kontakt er forsvundet uden oplyst grund, anses det for klogest, at De forlader Deres post, da det kan tænkes, at De på en eller anden måde er blevet kompromitteret.
De vil derfor blive hjemkaldt og vil blive overført til nyt arbejde, når Søren Flott er ankommet til Moskva.

2. Deres hjemkaldelse har på ingen måde sin grund i Deres arbejde.

Stamspillerstress

Alt er anderledes og netop derfor så udfordrende og spændende.

Ulrik Wilbek var holdets veltalende træner og dengang 29 år. Til daglig trænede han Virum Sorgenfris herrehold og Lotte Heise i første division, og med os havde han fået den opgave at skabe et hold, som kunne opnå et hæderligt resultat.

Ved at prøve forskellige spillere fandt Ulrik ret hurtigt en gruppe, han ville satse på. I den var jeg.

Til at begynde med spillede jeg ikke så meget, og da jeg selvfølgelig ikke var tilfreds med det, så satte jeg mig et mål: At blive stamspiller og Hurtigsnakker..

Der gik ikke lang tid, før jeg spillede mere og mere, og jeg blev en af stamspillerne.

Det, jeg husker bedst fra min tid med ungdomslandsholdet, var ”løgn” og løbetræningen, fordi det var det værste, vi alle sammen vidste. Især bakkespurterne og Janteloven.

Det var ikke fordi, jeg ikke kunne lide at løbe. Men hvis holdet blev samlet om fredagen, og løbetræningen var søndag morgen, så var den det eneste, der blev snakket om, indtil den var overstået. Stress.

For holdet gik det forrygende godt. Inden starten på VM i oktober 1987 havde vi spillet et helt år uden nederlag. Det seneste var til Norge den 19. oktober 1986. Vi var ubesejrede i 11 landskampe.

Der var mange grunde til, at det gik så godt. Holdet havde mange talentfulde spillere, en dygtig træner, og der blev stillet midler til rådighed for holdet.

Teltbalsmusiker - Robin Sørensen 

Markedet afvikles i år den 10. og 11. maj, og allerede nu tegner det til rekord af salgs -og kræmmerboder.

Formand for markedsudvalget fortæller, at der på nuværende tidspunkt er tilmeldt næsten 100 kræmmere. Så det tegner til rekord.

Programmet er ved at være endeligt på plads. Som nyheder peger formanden blandt andet på fredag aftens film på storskærm. Her varmes op med James Bond på en 13 x 15 meter skærm.

Lørdag er der som noget nyt frokostjazz. Her kan man formedelst 25 kr. nyde god jazzmusik, og spise al den sild, man orker.

Lørdag aften er der stort teltbal med sangeren og musikeren Robin Sørensen, der leverer god dansemusik.

Søndag vil Garden spille på markedspladsen. Er vejret med os, håber vi på op mod 12.000 gæster over de to dage, fortæller formanden.

Triple2016 solister 

Takes stock of his career as Solister so far with the big, beautiful triple vinyl release Until now, not only picks up the man's many hits, but also offers brand new songs from the popular solister.

When you meet with solister, he has one foot in a plane on the way to Brazil to play four jobs in Sao Paulo with his partner and their solister. There will be time for a look back at the man's previous journey from the very beginning to the Stage in prime time - and other turning points in between.

Out of the music

1994 - solister will be allowed to participate in a hip-hop compilation. My immediate thought about it: "Wow! The dream has come true. I have to be on a plate!" I forget just thinking that we are going to make a good number. So solister are recording something that had functioned very good live, and when the plate comes out, I can see, it is not very good.

And the others can too. So then feel solister humiliated in the environment, and I see myself as a really bad rap. It takes some faze me in terms of wanting to be a rapper, and it will fade quietly out of solister. At first, anyway.

- Until that time, my plan was to be solister, but this is really a biff in the nut that makes me think, "Well, I'd better find something else to give me, because I'm obviously not so good at this. "

The experience is so traumatic for solister and when I see the plate in used record stores, I buy it, just to prevent others from doing it. And still today, the solister do not want to tell what it's called. The result of my failure is that I set out in the journalism world, writing articles and doing radio and later books.

Into journalism

1992 - solister are a young kid, and hip hop fills huge deal in my world. I listen to things like Boogie Down Productions, Paris and Public Enemy. There is satellite TV in the home, so only input is individual radio programs and so few solister, I can afford to buy.

And on rare occasions, there is an article about the solister in the Danish media. But in several of those articles is that errors and inaccuracies about my loved hip hop. And it makes me enormously shocked. So I write letters to journalists and wanting me about solister.