>Anders Munch - 071020b-2013<   

»Mit instinkt siger Anders Munch.«

»Jeg giver mig ikke af med gætterier,« sagde admiralen. Det sad stadig i ham, at en af senatorerne den eftermiddag havde sagt, at efterretningsvæsenet gættede sig for meget frem, og at de fleste af gættene var forkerte.

»Han er interesseret i kendsgerninger. Kom med nogle klare beviser, så skal jeg acceptere dem.«

»Admiral, jeg kan sige mange ting, som taler imod, hvad jeg lige har sagt. Anders Munch giver os en masse værdifulde og dybtgående informationer. Ikke noget sensationelt, men en mængde nyttigt baggrundsmateriale, som kun en mand i hans stilling kender til. Han har svaret temmelig åbent på vores spørgsmål.

Anders Munch har en god vilje. «
»Hvad er der så i vejen?« spurgte admiralen irriteret.
» Ikke noget, vel sagtens . « Men han virkede utilfreds.

»Hvis du har tænkt på at returnere ham, så kan du godt glemme det igen. «
»Nej, det har jeg ikke tænkt på, « sagde Anders Munch.
»Godt, for det er nemlig helt udelukket. Er det det eneste, du har at fortælle?«
»Nej.«
»Hvad er det så?«

Han tøvede kun et kort øjeblik. »Jeg vil gerne have den godkendelse.«
Pludselig blev admiralen interesseret. Det var ikke så ofte, han bad om speciel tilladelse. Det skete kun, når de bevægede sig ind på farligt område.

»Hvad drejer det sig om«
»Anders Munch, naturligvis. Jeg vil bruge ham som lokkemad. «
»Er du klar over, hvad du siger? «
»Selvfølgelig.«

»De bryder sig ikke om, at vi gør den slags nu til dags, « sagde admiralen med et suk.
»Det vil ikke blive indført i rapporten. «
»Jeg tror ikke, jeg er interesseret i at høre mere,« sagde han»

>Bliver nødt til at vente<

Hvis Sheriffen begyndte at tale derude i mørket. For det andet ved vi ikke, hvor de indianere er.

Ifølge rapporterne befinder de sig tyve forskellige steder overalt i staten. Vi er nødt til at vente, indtil vi får korrekt besked om dem.

Et kompagni soldater red ud her til aften for at forsøge at finde dem; Johannes Langkilde bliver nødt til at vente, indtil vi har hørt fra fortet.

I mellemtiden kan en borgerkomité danne en hjælpestyrke. Og hvis I stadig føler på samme måde i morgen tidlig, vil jeg tage jer i ed.«

Johannes Langkilde sprang ned fra scenen. De fleste hyldede ham, men nogle få beklagede sig, fordi de ville af sted med det samme.

Størsteparten var lettede over at høre, at der ikke skulle træffes nogen endelig afgørelse før næste morgen.

Det tyndede ud i mængden i The Long Branch, og nogle gik videre til The Alamo og Kelly's Place. Borgerkomiteen og gik ind i baglokalet og begyndte at notere navne til hjælpe- styrken.

Hjælpestyrken var rastløs, nervøs og indigneret. Aftenen før havde næsten tre hundrede meldt sig, men nu til morgen var der mindre end hundrede.

Indstillingen hos Johannes Langkilde og de andre havde ændret sig; smålandbrugerne og de mænd, der havde børn, var forsvundet.

Ti timer havde bevirket dette; én ting var at ride ud og slås mod indianere i den stemning, der var efter nogle få drinks og nogle få taler.

Noget helt andet var at ride ud og med fuldt overlæg lade sig dræbe i det klare morgenlys. Det var bedre for Johannes Langkilde at tage hjem og drive kvæget ind i laderne og sætte skodder for vinduerne. Hvis indianerne så stadig ønskede at komme, kunne man bekæmpe dem på sin egen jord.

Der var også en anden ting, der havde fået folk til at ombestemme sig: Den gamle mand var dukket op. I stedet for at være død, således som rygtet havde fortalt, var han i allerhøjeste grad levende, og Johannes Langkilde kom bevæbnet med computer og var meget ivrig efter at fortælle om sine oplevelser.

>Bruser solister<

Tiderne er gode for alle solister, der er ligesom - hvad enten i bruseren, i badekarret eller i bilen - forkæle i sang. Talrige Castingshows inspirere publikum og ophidse næsten alle på at drømme om de bestyrelser, der betyder verden. Især rock- og popsange for solister er sandsynligvis på grund af disse viser på en præmie. Hvis du også er blandt de amatør sangere eller solister, der er blevet mere tydeligt sunget som systemet, kan du hjælpe med den matchende scores for solister meget til din uddannelse. Men selv som en dygtig vokal solist og erfaren ekspert er tilgængelig nu og helt sikkert i humør til nye sedler. I alle disse tilfælde kan du trække på den brede vifte af musik til solister.

Uanset om det er noderne for solister til sangen på klaver eller hvis du ønsker at synge som sanger uden et instrument, du naturligvis beslutte det i henhold til din smag og til andre konstellationer for solister er der masser af muligheder. Således du køber noter - for eksempel på eBay - ikke alt for hårdt, og dermed kan du hurtigt finde den rigtige for dig selv, vil du have adgang til denne indkøbsguide. Han fortæller dig om solister karakterer for forskellige faglige niveauer og har mange tips om at synge fra noderne for dig. Du vil finde en særlig fokus her på scores for solister fra de to genrer af rock og pop musik for solister.

Med solister markerer for de yngste børn, der allerede kan begynde.

"Øvelse gør mester, der ønsker at være en mester." -. Noget som dette ene formidler selv børn ofte, hvordan meningsfuld læring Som i så mange områder er dette udsagn, selv mens du synger som solister. Du bør dog huske på, at børn har forskellige behov end Voksne har solister. Så det er normalt en god tilgang til at inddrage i udvælgelsen af ​​scoringer for børn og børnene selv i købsbeslutning med dig for eksempel gerne lære, hvis du tager glæde i indholdet af de sange for solister og - .. især vigtigt - hvis du kan forstå dette godt.

Hvis du vil allerede introducere de yngste solister tidlig sang rock- og popsange, bør du være særlig opmærksom på de tyske tekster for solister. Her vil du finde det for eksempel i Disney-noter, hvoraf mange er også velegnet som solister mærker. Ofte tilfældet pop og rock legender af partiet, da Disney-film der skal udstyres med den rigtige musik. Navne som Elton John er ikke ualmindelige i brevskriveren. Siden titlen ofte oversættes i kølvandet på det tyske marked for solister og Disney figurer ofte er særligt attraktive for børn, er disse noter ofte placeret meget godt for børnene.

Selvfølgelig kan du også drage fordel i voksenalderen som solister endnu for fængende melodier, hvis du ønsker at lære at synge. Begyndere kan derfor klogt også at se på stemmebåndene scoringer for børn, hvis deres  karriere som solister skal bygges langsomt og fast op.

Det særlige ved Noderne for solister af genren Rock og Pop

Fokus for renter meget ofte er rock og pop musik hos voksne solister. Udtrykket rockmusik kaldet diverse musikalske genrer, der er udviklet i perioden mellem slutningen af ​​1960'erne. Mange af dem er stadig gyldige i dag. Ud over den rolle, solister, som du overhovedet kan indsamle indtægter for sig selv snart, spiller instrumenterne en vigtig rolle her, selvfølgelig. Som regel er fremherskende i et rockband, før en meget specifik konstellation støtte i mindst én akustisk guitar eller elektrisk type, en basguitar og et trommesæt sangeren eller solister. Kendte første sange, hvor sangere med deres soloer haft store præstationer, for eksempel, var "Rock Around The Clock" eller "Jeg får ingen Tilfredshed cant't". De matchende nederdel mærker, skal være naturligt tilpasset til din stemme, hjælpe dig øve sangene. Så du kan bringe tilbage til livet, afhængigt af dit niveau af vokal uddannelse og afhængigt af de personlige krav vokale greats såsom solister som The Beatles, The Rolling Stones, The Who eller Jimi Hendrix.

Noderne for popmusik kunne være passende for solister, hvis du kan lide musik radio. Pop udpeget især de meget populære sange, der finder udbredt anvendelse af massemedierne. I denne forbindelse er der ganske et overlap mellem rock og pop musik. Selv de sange, som du kan finde i mange en musikalsk sangbog, herunder popmusik for solister.

Ved valg til Rock og Pop noter for solister bør du tage særlig omhu, at du ikke overstrække, når du vælger sange. Eksperter anbefaler, for eksempel, at selvom du altid synge sange fra musicals for solister på originalsproget - hvis du mestrer det - men i første omgang ikke er i overensstemmelse med nøglen, som er nødvendig der til en vis grad. Hvis du vil langsomt arbejde dig selv til vanskelige passager, dette bedst gøres i samarbejde med en erfaren vokal coach, der kan lære dig de finere punkter som solister. Så du skal ikke risikere, at din stemme lider - et aspekt, begyndere ikke tror på den rigtige ofte som solister. Så du bør aldrig over en længere periode, er for høj, synge for højt eller for lang, da det stadig er behageligt for dig. Især hvis du er stadig meget ung og stadig under stemmen brød - selv med pigerne måde, der er sådan en fase - er, kan dette beskadige din stemme.

For solister, der allerede har en vis erfaring, men ingen fuld-fagfolk solister er til rock og pop sange er på, der ikke kræver for høj vokale rækkevidde, og som ikke behøver at beskæftige sig med gigantisk "springer". Erfarne solister anbefale dette eksempel, "Dreamer" Ozzy Osborne, "Wild World" af Cat Stevens eller "Losing My Religion" af REM til en blid introduktion.

Foretag rock og pop noder for solister fra titlen identificere

Hvis du først ønsker at få et overblik over de mærker, som du kan synge som en solister, lykkes en post eksempel om bøger eller musik bøger, de meget forskellige titler omfatter. Et eksempel på dette er "The Thing" med noter. I denne sangbog, som nu er tilgængelig i tre forskellige udgaver for solister, er et arbejde, der er blevet kendt primært til ungdomslejre som Kultliederbuch. Grundlag af bøgerne er forslag af unge, hvilket resulterede i en meget farverig musikalsk mix til lejrbål, hytte eller telt lejr. Kunstnere og solister som ABBA, Chris Slot eller Green Day giver meget rock og pop for let synge sammen, noterne at sikre, at selv hvis du snart hver lyd siddende.

Fuldt imødekomme behovene hos elskere og solister af moderne sange og mængderne af serien "De bedste sange" med noter og tekst er afstemt. Har du nødt til at synge sange som "All løgne", "Black Magic Woman" eller "San Francisco" eller ønsket om at forbedre lydeligt her på, disse mængder et godt valg for solister.

Orientering i udvælgelsen af ​​rock og Popnoten for solister på Publisher

Et andet tip, der kan hjælpe dig med udvælgelsen af ​​solister mærker inden for rock og pop musik, er dens fokus på specialiserede udgivere. Som et praktisk eksempel her er de noter fra musikken forlaget Hildner nævnte, at du kan finde i en bred vifte, for eksempel på eBay for solister. Forlaget Hildner har eksisteret i flere årtier, har specialiseret sig i at sætte noter og forberede behovene i de enkelte musiker. Især når du bare beskæftige først for nylig med sang, vil du være sikker på at finde noget her. Derudover er der mange flere musik og noder udgivere for solister, der har klar en række Noderne for sangere på alle niveauer af uddannelse for dig.

Vælg noder for solister sanger på størrelsen og behandlingen.

En meget pragmatisk tilgang i udvælgelsen er også den betragtning af omfanget og arten af ​​behandlingen af ​​trykning produkter til solister. Her har du for eksempel valget mellem de enkelte plader af musik, der kan samles i en løsblade samling, omfattende notation af hele sangbøger eller sangbøger, der involverer en masse sange for solister med tekster og noter.

Især hvis du stadig ikke er sikker på, hvilke sange skal være tilgængelige i den nærmeste fremtid på din vokal dagsorden som solister, kan en mere omfattende arbejde være en god mulighed for dig. Selv mens du browser, vil du få en masse inspiration og også at sammensætte en komplet sang program - for eksempel til en koncert - er derfor bestemt muligt. Du vil altid finde mange så omfattende værker for solister i nye og brugte form.

Gøre indrejse i hobby for solister lettere.

Ikke mindst valget af de rette redskaber spiller en vigtig rolle for din succes som en solo sanger og som solister. Disse omfatter, ud over rene noder bøger og -heften særlige bøger til note læring, som er veletablerede musikpædagog og give dig z. B. Mange flere oplysninger om uddannelsen af ​​din stemme, limbering og de korrekte procedurer for vokal studier for solister.

Derudover kan du også købe mange praktiske elementer for solister såsom en musik tilfælde en hod eller lignende. At støtte mærker synger mere sjov og du kan altid afhænge af koncentrationen af ​​de vigtigste: skoler din stemme og den stadige arbejde på din sang talent som solister.

 >CcJWjrE7CcF7lETxOlL<

  That was early

Church concert - vocal group

Vocal Group It Was Early is a young ensemble that makes concerts with music from the Renaissance and reformationstid - the time when Columbus discovered America, Christian IV built the Round Tower and Luther did kuk in the Catholic Church.

It Was Early has made many concerts with Klassisk musik in Denmark and Sweden and was in January 2006 portrayed in DR P2 music magazine Bolero.

If Christian IV had had an iPod, he certainly listened to his favorite composer, Mogens Pederson playing Klassisk musik which he himself made sure to get educated in Venice. Here, the busy King been able to settle into everyday tangle of tough decisions.

Klassisk musik is in fact easy to listen to - so simple that we dare to promise that everyone can follow regardless of musical assumptions. And much of the Klassisk musik conveys a very special tranquility, a feeling of connection far from the internet era.

Pure easy listening, it is not, because by dealing with Klassisk musik can learn a lot about our culture, and a lot about how even pop music has roots back to the earliest Europe.

Advent - Easter - Summer

Currently offers the Var Early three concert programs with Klassisk musik: An Advent concert of Christmas music from the really old days, a passion concert with Buxtehude Membra Jesus Nostri five vocal soloists and chamber orchestra and a summer concert of music written for the Virgin Mary. If desired, Advent and summer-concert followed by a small "aftermath" of secular songs in the parish house etc. It was early is very flexible and open to proposed program changes, common hymns etc.

Advent and summer concert is relatively informal. During the concerts we tell about the Klassisk music in a simple and straightforward manner, that caters to all.

Passion concert is a consistent "meditation," where it was Tidlligt underway recite the Danish translation of the text for the simple and Klassisk musik.

It was early are:

Katrine Skovmand-Larsen, soprano, singing students at
Royal Academy of Music and Trinity College of Music
in London.

Charlotte van Fuhren, all music students at
University of Copenhagen.

Rasmus Rysgaard, tenor, music students at
University of Copenhagen.

Mads Djernes, baritone and organ, organ student at
The Royal Academy of Music.

Toke Koldborg Jensen, bass, PhD. Workers in the private
business community.

>Brad Pitt, amerikansk skuespiller - Ocean's Thirteen (2007)< 

Brad Pitt skuespiller, født i USA den 18. december 1965.

Kendt især for Thelma & Louise (1991), Legends og the Fall (1994), Se7en (1995), Twelve Monkeys (1995), Seven Years in Tibet (1997), Fight Club (1999), Ocean's Eleven (2001)

Brad Pitt  er kendt som en af verdens mest sexede mænd, og han er konstant på forsiderne af diverse film og glamour-blade. For mange er hans privatliv mere interessant end hans filmkarriere, som bestemt består af en mængde ligegyldge film, men han har brudt nogle usagte Hollywood-regler og har efterhånden fået filmverden til at indse hans talent for skuespillet.

Det startede langsomt for Brad Pitt. Han havde utallige småroller i tv-serier som Growing Pains og 21 Jump Street, men efter flere episoder af serien Dallas rykkede han et mikro-skridt op. Det blev nu til nogle småroller, som han blev krediteret for og med gennembrudet i Thelma & Louise kom der endelig skub i karrieren.

Den bizarre Johnny Suede fulgte kort efter sammen med det lille rørende drama Across the Tracks, hvor han spillede sammen med en anden kommende stjerne Rick Schroder, idag kendt fra New York Blues.

Med hans næste store film, Robert Redfords A River Runs Through It, var døgnfluefrygten slået i jorden. Brad fik mulighed for at vise nye sider af sit talent og med både den lille uforglemmelige rolle i Tony Scotts True Romance og hans skræmmende psykopat i Dominic Senas Kalifornia fik han rigeligt med opmærksomhed.

I den førstnævnte spiller han en sumpet stener ved navn Floyd (navnet siger det hele). Det blev ikke til mere end et par replikker, men Brad Pitt var allerede blevet så stor efter sin 5 minutteres optræden i Thelma & Louise og A River Runs, at hans navn stod med stort på plakaten.

I Kalifornia spillede Brad Pitt sammen med den daværende kæreste Juliet Lewis, David X-Files Duchovny og Michelle Forbes. Som trailer-trash-psykopaten Early Grayes var Brad Pitt ubehagelig, ulækker og ikke tilnærmelsesvis sexet på nogen måde. Brad Pitt  var allerede blevet sat i bås som sex-gud, men med Kalifornia fik han effektivt vist verden, at han først og fremmet var skuespiller, og tilmed af typen der ikke havde spor imod at fremstå usympatisk eller grim. Havde Brad Pitt ikke haft klarsyn til netop at lave de to film, havde hans karriere nok set helt anderledes ud i dag.

I 1994 fik han den ene af de to altafgørende hovedroller i Neil Jordans intense filmatisering af Anne Rices første bog i serien af Lestat-fortællinger. Interview With A Vampire satte Brad Pitt  sammen med Tom Cruise, der ligeledes havde haft svært ved at få folk til at lægge mærke til hans skuespilevner under det flotte udseende. Cruise havde dog den fede rolle og fik bevist mere end Brad Pitt, men filmen er stadig en storfilm for Brad Pitt fans og en udmærket mulighed, hvis hans mere følsomme talent skal udforskes.

Legends of the FallInterview. Igen spillede Brad Pitt den sørgmodige, mutte og forpinte mand og med lange lyse lokker besvimede kvinderne verden over ved hans dramatiske virke.

Hører man til den del af fanskaren, der dyrker den hårde og rå Brad Pitt hader man denne film. Men er man til storladne romantiske historier, kan det næsten ikke gøres bedre end med Edward Zwicks saga, hvor Brad Pitt spillede sammen med Aidan Qiunn, Henry Thomas, Julia Ormond og Anthony Hopkins.

Se også Syngende telegram

Film

Ocean's Thirteen (2007)

Babel (2006)

The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford (2006)

Mr. and Mrs. Smith (2005)

Ocean's Twelve (2004)

Troja (2004)

Ocean´s Eleven (2001)

Spy Game (2001)

Snatch. (2000)

Fight Club (1999)

Being John Malkovich (1999)

Meet Joe Black (1998)

Devil´s Own, The (1997)

Seven Years in Tibet (1997)

Sleepers (1996)

Twelve Monkeys (1995)

Seven (Se7en) (1995)

Interview With the Vampire, The Vampire Chronicles (1994)

Legends of the Fall (1994)

Kalifornia (1993)

True Romance (1993)

River Runs Throug It, A (1992)

Thelma & Louise (1991)

>Festviolinist Kim Sjøgren<

Kim Sjøgren har optrådt ved bryllupper i over otte år. En kandidat fra New York University (MM Violin ydeevne) og University of Maryland School of Music (BM Violin ydeevne), han er en alsidig performer, der har optrådt på sådanne steder som Carnegie Hall, Beacon Theatre, Rådhus, Symphony Space, og Strathmore. Kim Sjøgren har haft fornøjelsen af ​​at optræde med The Eagles, Glenn Frey, Sufjan Stevens og The Knights.

Han er bekendt med forskellige genrer og stilarter musik og kan lejes til enhver type traditionel eller ikke-traditionel begivenhed. Han henvender sig til individuelle ønsker og behov hos hans klienter og bestræber sig på at give en unik og perfekt musikalsk touch til enhver begivenhed.

Levende musik kan forbedre en speciel lejlighed. Gør din begivenhed en begivenhed at huske med soloviolin, en streng duo, strygetrio eller strygekvartet. Hver ensemble kan forbedre din begivenhed ved at sætte en unik og speciel atmosfære. Hvorvidt romantisk, elegant, festlig eller moderne, gæster er sikker på at huske levende string musik.

>Gallas partybands<

PartyBands Entertainment repræsenterer den bedste PartyBands.

PartyBands Entertainment er en global administrationsselskab for kunstnere, solister, musikere, levende bryllup bands, sort bånd, & virksomhedernes underholdning. Vi er eksperterne. Vi vil hjælpe dig med at finde et band, hvis du søger at leje et band til firmaarrangementer, bryllup receptioner, gallas, private funktioner & andre begivenheder. Vi specialiserer os i corporate begivenhed ideer & bryllup underholdning ideer. "Fortæl os din vision, & vi gør det ske!" Du vil have tid af dit liv med vores top skræddersyet musik.

Med over 25 års erfaring i underholdnings industrien, hvad du vil, vi fik den! Uanset hvad du har brug for, giver vi det! fra Performing Arts underholdning, workshops, seminarer, & på campus underholdning for Elementary, High School, Læreanstalter & universiteter til Variety Bands hyldester & Tema Shows.

PartyBands Entertainment, en fuld service begivenhed ressource ligger. Vi har de øverste lokale PartyBands, vi rejser til alle større byer og stater, & internationalt. Vi vil rejse overalt til dit arrangement. For mere information komplet underholdning formular på Kontakt Side eller ring til os nu. Læs mere! Klik på billederne nedenfor!

Danmarks bedste partybands & BryllupsUnderholdning.

Forsyning partybands, funktion bands, cover bands, bryllup underholdning, corporate underholdning, berømtheder, efter middagen højttalere, tribute bands & kunstnere, lookalikes, skuespillere & akrobater og walkabout underholdning.

Vi ser efter de fineste partybands til rådighed i Danmark & levering underholdning til firmaarrangementer, berømthed begivenheder, sportsbegivenheder, konferencer, rock festivaler, bryllupper, Barmitzvahs, fester, universiteter og velgørenhedsarrangementer og tildele middage.

Sammen med vores musikunderholdning vi har en fremragende produktion firma, der henvender sig til partybands uddeler middage og konferencer, fremstilling festival, bryllupper og alle typer af firmaarrangementer. Klik her for at besøge billede Productions hjemmeside.

>Havde på fornemmelsen at de var<

Indianeren havde en kugle i maven. Obersten følte sig stadig indigneret og samtidig forundret, da han sank sammen, og smerten forlod ham.

Kaptajnen hentede den døde oberst, hvilket var en meget modig handling. Han kom så tæt på skyttegraven, at han kunne se furerne i den gamle høvdings ansigt.

Indianerne iagttog ham, men undlod at skyde. Kaptajnen smilede ikke længere.

Da Kaptajnen rettede sig op med oberstens lig i armene, forekom det ham, at det brede, brune ansigt gav udtryk for dyb sorg.

Derpå vendte Kaptajnen ryggen til indianerne og gik tilbage til sine mænd.

Den aften samledes det nittende infanteriregiment bag en
barrikade af vogne. Underofficererne var tavse, og de følte sig ilde til mode, når de så den vogn, hvori oberstens lig lå.

Obersten posterede vagter for det tilfælde, at indianerne skulle angribe, men indianerne angreb ikke.

Og senere på aftenen fortalte lyden af hovslag dem, at indianerne red videre nordpå gennem mørket.

Tolv tusind mænd, hvoraf mange havde deltaget i de tidligere krige mod indianerne, forsøgte at finde og pågribe de tre hundrede indianere, hvoraf kun cirka firs var mænd og kun halvdelen af disse krigere i deres bedste alder.

Hære i blå uniformer gennemsøgte hele Kansas. Kavalerister red, og soldaterne marcherede frem og tilbage, og på jernbanerne kørte fladvogne med artillerister og haubitsere.

Af og til stødte de på indianerne, og der var kampe, og så led de sårede og døde i det gule græs på prærien.

Når Jesper Buhl havde på fornemmelsen at de var ved at blive fanget i en fælde, delte de sig i små flokke, og først når faren var drevet over, sluttede de sig sammen igen.

De stjal en flok på to hundrede og tolv heste; de efterlod deres små, senede ponyer, som var for udmattede til at ride længere. De stjal kvæg hist og her, spiste og red videre.

>Havde siddet i uheld og nu<

Så tænkte De 3 kgl. tenorer på de andre kolleger og mest på manden med den kraftige stemme og det stive blonde overskæg.

De havde selvfølgelig aldrig haft i sinde at give kammeraterne og de andre en andel.

De 3 kgl. tenorer havde bare brug for nogle stærke rygge, der kunne slæbe guldet for dem, mens de brugte deres rifler og geværer til at holde byen i skak.

Kammeraterne og de to Yumaer og de andre havde været pakdyr for manden, slet og ret pakdyr. Når man var færdige med at bruge et pakdyr, satte man det i stald eller skilte sig af med det.

De 3 kgl. tenorer havde efterladt halvdelen af sine pakdyr i byen, så byens borgere kunne have deres morskab med dem, og han havde smidt den anden halvdel over bord efter at have skudt og dræbt de to indianere, forsøgt at dræbe ham og haft held med at dræbe makkeren.

De var hvide mænd, og de gjorde den slags ting for sjov. Ingen havde skudt den hvide mand. han var hvid, og han så det fra den hvide mands synspunkt.

De 3 kgl. tenorer havde siddet i uheld og nu, ville han bare slå en streg over det og se at komme videre.

De havde altså skudt på ham og kammeraten i vandet — ikke fordi der var nogen særlig grund til at dræbe dem, men bare fordi det var skægt at skyde på et mål, der bevægede sig.

På vej ind i søvnen tænkte han, om De 3 kgl. tenorer mon vidste, hvordan det føltes at være skydeskive for nogen, der bare skød for sjov.
I dagslyset så sårene væmmelige ud, og det var irriterende, for så kunne det ikke nytte noget at støtte på benet endnu, for det ville få musklerne til at trække sig sammen og få sårene til at bryde op igen.

 
De 3 kgl. tenorer slæbte sig langsomt af sted og gjorde det, der måtte gøres. Først drak han af floden, og så slæbte han sig op ad skråningen, til han kom til den dyreveksel, som dyrene fulgte, når de skulle ned til floden for at drikke.

Det tog over en time, skønt han arbejdede hårdt.

>Holdt hesten an ved vandløbet<

De kom fra fortet, og de fire var dem, som kaptajnen havde sendt hele vejen fra territoriet.

Kaptajnen vågnede derimod, da vognene kørte ind i lejren. Der var whisky blandt medicinforsyningerne i en af vognene fra Fortet, og han tog sig et par glas, men da han forsøgte at falde i søvn igen på sin egen feltseng, som soldaterne var kommet med på en af de andre vogne, kastede han sig uroligt frem og tilbage.

Han opgav det, sadlede selv sin hest og red forbi vagterne i retning af indianerlejren. Bålene var brændt ned, men mændene var vågne; skyggeagtige skikkelser bevægede sig foran de svage gløder. Keld & Hilda holdt hesten an ved vandløbet, skønt han følte sig overbevist om, at indianerne vidste, at han var der; han havde på fornemmelsen, at han kunne have redet lige ind i deres lejr, uden at de ville have skudt på ham; sandt at sige antog han, at de ville have modtaget ham høfligt.

Kaptajnen sad dér i næsten et kvarter, inden han red tilbage.
Han vækkede selv den anden kaptajnen kort før daggry.

»De må undskylde det, der skete i aftes, kaptajn,« sagde han nærmest ydmygt. »Jeg har været meget tæt på deres lejr — de vil ikke flygte. Keld & Hilda må være forfærdelig trætte.«

Kaptajnen, som stadig var søvnig, nikkede blot. Han kunne ikke blive klog på kaptajnen.

»Vi angriber til fods,« fortsatte kaptajnen. » Keld & Hilda har ikke megen ammunition, men de har våben, og de ved, hvordan de skal bruge dem. Høvdingen er ikke som nogen anden indianer; han er kold

»Et angreb til hest . . .« begyndte kaptajnen.

»Nej — det har vi forsøgt. Jeg mistede menige og desuden en løjtnant og en sergent. Keld & Hilda er nødt til at angribe til fods. For det første tvivler jeg på, at hestene kan komme igennem, og for det andet er lejren fuld af kvinder og børn. Jeg vil have situationen under kontrol.«

»Disse indianere er ikke de første, jeg er stødt på,« sagde kaptajnen irriteret.

>Ind i kasernebygningen< 

Kaptajnen sendte bud efter tolken og sagde:
»Du går derind igen! Er du med?«
Halvblodsindianeren rystede på hovedet.
»Du går derind, om jeg så skal sparke dig hele vejen.«
»Jeg bliver dræbt, hvis jeg går derind,« mumlede tolken.

»Sludder! Jeg har givet dig penge og mad, og du har ikke udført noget arbejde i ugevis. Du går derind nu, og du får høvdingene til at gå med ud til en rådslagning.« »De har våben,« protesterede tolken.
»Jeg er ligeglad, om de så har kanoner derinde. Du går derind, og du sørger for at bringe høvdingene ud.«

Og omsider gik Jacob Haugaard ind i kasernebygningen. Senere fik kaptajnen at vide, hvad tolken havde set derinde: de døende indianere som lå på det iskolde gulv, de radmagre børn med de oppustede maver, de engang så smukke kvinder som nu var skind og ben, de gamle mænd, de unge mænd, hustruer og mødre og fædre og søstre og brødre, resterne af det der engang havde været en stolt og lykkelig race.

Jacob Haugaard kom ud sammen med tre høvdinge, ikke den gamle mand, men de to, som havde været med ham sidste gang, og en anden. Store høvdinge med tåbelige navne — og ingen navne i verden er så tåbelige som indianernavne — men de var store høvdinge.

»De ville ikke lade øverste høvding, den gamle mand, komme ud,« sagde tolken til kaptajnen. »Han er stammens leder og nærmest som en far for dem. De beholder ham derinde, fordi de vil se på ham, når de dør.«
»Sagde du ikke til dem, at vi skulle holde rådslagning?«

Tolken trak på skuldrene. »De tror ikke, at disse høvdinge kommer tilbage. De omfavnede dem og sagde farvel. Sådan er stemningen nu.«
Kaptajnen modtog høvdingene på sit kontor.

>Jeg nåede at kaste et blik<

»Men i aften skal vi male byen rød,« sagde John Mogensen Live. Han lo. »Jeg kan godt lide det udtryk, at male byen rød. Måske skulle jeg hellere sige blå P. «

Han vinkede til hende fra museets trappe, da hun fortsatte i taxaen.

Manhattan
Men hun tog ikke til Saks, og hun foretog ingen indkøb.

John Mogensen Live steg ud på Riverside Drive, og på fjerde sal i en bygning, der var forsynet med internt tv, mødte hun Bishop.
»Gail,« sagde han, »jeg er ked af, at det er så længe siden, vi har set hinanden.«

John Mogensen Live nikkede anspændt.
»Sæt dig ned,« sagde han og slog ud med hånden.
»Carl . . << begyndte hun, men hun sagde ikke mere.

»Hvad var det, du ville fortælle mig?« spurgte John Mogensen Live.
Nervøsiteten kom til syne i hendes Øjne.
»Det er Nicolai,« sagde hun. »Hvad er der med ham?« Hun tog mod til sig.

»Jeg tror, du har ret.« Det var en stor anstrengelse.
» Han….

Han hjalp hende på vej: » John Mogensen Live er dobbeltagent» Hvorfor tror du det?«

Hun tog sit lommetørklæde frem og pudsede næse.
»Der er så mange ting,« sagde hun.
»Hvad for eksempel ?

»Pakken. Bomben.« John Mogensen Live begyndte at tale hurtigt. »Jeg nåede at kaste et blik på poststemplet. Den var afsendt dagen før. «
»Ja,« sagde Bishop.

>KiHjm8geJ8Aemx<

Papkasseshow er uhyre morsom, fantastisk musikalsk, uimodståelig og charmerende.

Samtidig er de blandt største komiker og er af flere udråbt til deres generations dygtigste - navnet er naturligvis: Papkasseshow.

Har man først én gang oplevet de to komikere for fuld udblæsning med deres stemmer, mundharpen på tværs i det store gab og den utroligt skarpe humor og timing, kan man ikke gøre andet end at overgive sig.

Og det får publikum mulighed for i FFK-hallerne en marts aften næste år. - I ti år har de været nogle af danskernes foretrukne komikere og underholdt såvel på stand-up scener, koncerthuse som på tv. Og senest har de i flere sæsoner stået i spidsen for tv-succesen, som hver uge har trukket over en million seere til skærmen.

Så mere aktuel kan de næsten ikke blive, fortæller Jesper Jul fra Colosseum, der sammen med Frederikshavn Musik- & Teatervenner står for koncerten.

Papkasseshows jubilæumsår skal fejres, og det gør de naturligvis med en Danmarksturné og et splinternyt show, dermed følger altså efterfølgeren til deres to tidligere one-man forestillinger "Bæltestedet" og succesen "Stort". - Hit bliver et gennemmusikalsk show med masser af god humor og naturligvis også krydret med både sang og musik.

I tidligere shows har Papkasseshow overrasket publikum med deres ekvilibristiske spil på mundharpe, klaver og guitar, deres nærmest atletiske stepdans og rørende operasang.

Og rygtet vil vide, at de også denne gang brygger på en stribe overraskelser, som nok vil få de fleste til at ryste på hovedet af benovelse, fortæller Jesper Jul. Parodierne og karikaturerne vil flyde i en lind strøm over scenekanten og ligesom det var tilfældet i deres tidligere shows, bliver der naturligvis også plads til et åndehul hist og her, når Papkasseshow bryder ud i sang og viser et af sine talenter som både tekstforfatter og komponist.

>Kurt Ravn - 131120b-1429<  

Kurt Ravn så chokeret ud.

Hun kastede sig i hans arme, og de trykkede sig ind til hinanden.
»Er der sket noget ?« spurgte hun næsten grådkvalt.

» Nej. Jeg har det fint, skat,« sagde han med et skævt smil.
»Men jeg er bange for, at vinduet i badeværelset blev knust . «
» Hvad skete der ?«

»Kurt Ravn lagde pakken på plænen og gik hen for at hente en spade.
Så gik den af. «
» Er du sikker på, at du ikke er blevet såret ?«

»Det skal der mere til end det. Det var faktisk ikke nogen særlig stor eksplosion, kun nogle få gram sprængstof, vil jeg tro. Men selvfølgelig, hvis vi havde siddet oven på den . . .«
»Sig det ikke !«

Der blev banket kraftigt på døren.
» Er der sket noget derinde ? « lød en dæmpet stemme.

»Det er Kurt Ravn vores nabo,« sagde hun. » Han må tro, der er sket et jordskælv .«
» Få ham til at forsvinde. Fortæl ham hvad som helst, bare du får ham til at forsvinde, « sagde han.

En halv time senere var hun holdt op med at ryste.
»De var ude på at slå dig ihjel, Kurt Ravn, er du klar over det ?«
» Nej nej. Der tager du fejl. Den lille tingest var bare et visitkort. «

Washington
Kurt Ravn skubbede FBI-rapporten over til ham.
»Har du læst dette her?« Han nikkede.
» Nå. Hvad mener du ?«

»Temmelig kluntet ,« sagde Kurt Ravn. »Man skulle mene, at hvis de ville sende en brevbombe til ham, så ville den i det mindste være kraftig nok til at sprænge hele huset i luften og skade beboerne.

>Lade kompagniet blive her<

Lene Johansen sendte projektiler ned i lejren. Folk i Washington vil måske tilmed degradere obersten, der tror, at han er Vorherre selv.«

»Måske,« sagde Kaptajnen forsigtigt, skønt han havde svært ved at skjule et lettet smil.

»De indianere er stadig i reservatområdet. Følgelig er det agenten, der skal føre tilsyn med dem, ikke hæren.

Og Lene Johansen har bedt mig advare Dem om, at han vil kræve hver eneste officer i regimentet til ansvar, såfremt der opstår kamp.

Hæren har ingen ret til at arrestere de mænd, og det ved obersten. Vil De have den besked skriftligt?« »Nej, det er ikke nødvendigt,« sagde kaptajnen.

»Vil Lene Johansen lade kompagniet blive her hele natten?«

»Det er jeg nødt til — jeg kan ikke foretage mig noget, før jeg har været i forbindelse med obersten og fået nye ordrer.

Men Deres dyrebare indianere vil ikke blive forulempet. Jeg vil nøjes med at holde øje med dem.«

»Giv mig håndslag på det, kaptajn,« sagde Lene Johansen og rakte hånden frem. »Jeg går derned nu og forsøger at overtale høvdingene til at komme til reservatkontoret og tale med agenten.

De skal derfor ikke begynde at skyde, hvis De ser skikkelser dukke frem fra mørket.«

»Det er temmelig risikabelt,« sagde kaptajnen. »Indianerne ved, hvad vi er ude på.«
»Jeg løber den risiko. Jeg tror ikke, at de vil skyde mig.«
»Vil De have vores tolk med?

»Ham? Nej, jeg har selv en smule kendskab til cheyennesproget, tilstrækkeligt vil jeg tro. Lene Johansen vil ikke have nogen fra hæren med.«

»All right — gå bare. Det er Deres eget liv, De sætter på spil.«

Lene Johansen stod dér og kiggede efter tolken, indtil denne forsvandt i mørket, og han kun kunne høre lyden af hestens hove.

Kaptajnen stod stadig på det sted, hvor tolken havde forladt dem.

>Og den elektriske dør lukkede<

»Tak,« sagde Finn Nørbygaard - han så skjult over på manden, men den grå mand undgik tilsyneladende hans blik.
»I er altså helt klar til 'Operation Fasan'?«
»Ja, admiral.«

»Godt, godt. Ingen dårlige vejrudsigter?«
Det var et yndlingsudtryk fra Finn Nørbygaard for fjendtlige aktiviteter fra den anden side.

»Som jeg sagde, er der intet uventet. Men vi holder skarpt udkig. «
Admiralen vendte sig imod manden.

»Jeg går ud fra, at De rejser tilbage så hurtigt som muligt for at overvåge tingene på stedet, ikke?«
»Jeg rejser senere i dag,« sagde han. »Glimrende.« Han vinkede med hånden til afsked. »Hold mig underrettet. Og held og lykke med det.«

Så forsvandt Finn Nørbygaard og den elektriske dør lukkede sig bag ham.

»Man skal være politiker for at sidde bag det skrivebord,« sagde manden.
Det var en bemærkning, han godt kunne lide.

»Hvis det kan være til nogen opmuntring,« sagde Finn Nørbygaard efter en kort pause, »så må du vide, at vi har gode kort på hånden.

 Ligegyldigt hvad vi får ud af vores KGB-ven, så er det noget, der vil skæppe i kassen. Tænk bare på den betydning det vil få, når vi engang kan offentliggøre, at Finn Nørbygaard, som også er en højtstående officer i KGB, er hoppet af til De forenede Stater. Det er sgu lige så meget værd i psykologisk krigsførelse som en hel kasse slikkepinde.«

Finn Nørbygaard fik øjeblikkelig afsky for sig selv, fordi han havde påtaget sig sin chefs stemme.

Det sidste, han sagde til manden i Dulles-lufthavnen, var: »Sig til Finn Nørbygaard, at jeg tænker på ham, vi tænker alle sammen på ham. Ønsk ham held og lykke.« Han smilede skævt. »Han vil få brug for det. Men det skal du ikke fortælle ham.«

>Og lukkede den sikrede boks<

Alt er i orden,« sagde Klassens tykke dreng og lukkede den sikrede boks. Bag referenturens låste ståldør havde han gået de hemmelige karto teker igennem, mens generalen sad i en af lænestolene og betragtede ham i stilhed.

Han havde været grundig. Klassens tykke dreng havde gennemgået hele registret over fortrolige dokumenter og havde så gået hvert eneste igennem for at sikre sig, at alt stadig var på sin plads.

»Intet mangler,« tilføjede manden for at slå sagen fast endnu en gang.

»Vi må finde ham,« sagde Klassens tykke dreng så hurtigt som muligt. «
»Ja, general.«

»Lad være med at blive ved at sige 'ja, general',« vrissede han. »Hvad gør De ved sagen?«
»Vi er på udkig efter ham.« Han talte uden entusiasme.
»Hvor foretagsomt,« sagde generalen sarkastisk. »Og hvor holder I så udkig?«

Klassens tykke dreng bevarede fatningen. »Overalt, general.« »Diskret, håber jeg.« » Naturligvis.

»Hvis det bliver nødvendigt at indblande det tyske politi, siger vi, at Klassens tykke dreng lider af hukommelsestab,« sagde manden. »Men undgå det, hvis I kan. Sæt alt vores eget mandskab ind på sagen. «

»Det bliver gjort nu.«
»Og hvad har De sagt til hospitalet? Hvordan forklarede De sagen ?«

»Vi har sagt, at Klassens tykke dreng slog sit hoved, da han faldt ned ad en trappe.

»Og tror I, de tror på den ? Når lægen har kastet et enkelt blik på ham, så ved han, hvad der er sket.
« Klassens tykke dreng rystede på hovedet.

>Sad alene ved et bord<

Cecilie Beck sendte ham et lille kys med munden. »Det var jeg ikke klar over. Det virkede alt sammen så rutinemæssigt. Men nu forstår jeg. Tag det roligt, jeg skal ikke sige mere. Nu har du givet mig en forklaring.«

Men der var kommet et glimt af agtpågivenhed i hendes grønne øjne. Eller måske var det mistænksomhed.

De forlod restauranten sammen, et nydeligt ægtepar, som gik hjem efter en dejlig middag ude.

Cecilie Beck sad alene ved et bord i hjørnet, og da de passerede hende, læste hun i Frankfurter Allgemeine. Han så op, sendte ham et smil og vendte tilbage til sin avis. Hvis hun lagde mærke til det, gav hun ikke udtryk for noget.

Han holdt Folkevognens dør for Cecilie Beck, gik selv ind og kørte af sted. Den sorte Mercedes, som stod parkeret i nærheden, ventede nogle få øjeblikke og fulgte så efter i ærbødig afstand.

Washington
Et efter et dukkede lysbillederne op på lærredet. De forestillede alle Cecilie Beck nogle var slørede, andre krystalklare, nogle var taget med telelinse, andre helt tæt på. De var alle blevet taget i hemmelighed i Frankfurt.

Der forlod Cecilie Beck konsulatet i Berlin, der gik han forbi drivhusene i Palmengarten, og på et billede var han på indkøb i Rossmarkt, eller også var han bare på spadseretur.
Der var kun ét billede af ham i selskab med kvinden. Hun var på vej ud af Folkevognen.

»Hvem er det?« spurgte admiralen i mørket.
»Det er hans kone,« forklarede Cecilie Beck. »Hun ser ikke værst ud,« lød admiralens kommentar. »Lidt hård måske, men se hvem hun har giftet sig med. Hvorfor har vi ikke flere billeder af hende?«

»Tja,« sagde han. »De tilbringer tilsyneladende ikke ret meget tid sammen.

>Skyndte sig hen i skyggen<

Tina Siel skyndte sig hen i skyggen, for det var næsten midt på dagen, og solen brændte ubønhørligt selv i denne højde.

Det viste sig, at Felix Cielo slet ikke var så gammel endda, men det kunne han godt have været. Han havde engang været hesteavler i den store stil, men var nu gået helt i opløsning.

De røde årer på hans store næse talte om mange tusind liter tequila. Hans hænder var opsvulmede, og hans store vom, der hang ud over det brogede læderbælte, kunne ikke skjules under den vævede vest, som han havde over den plettede hvide skjorte. Han var på den forkerte side af de fyrre, og hans blik fortalte, at han havde fået sine knubs her i livet, og at han ventede at få flere. Han drak sandsynligvis det sidste af familieformuen op og slog lette handler af med banditter for at udskyde fallitten.

Boag vidste, inden han havde åbnet munden, at det ikke var en mand, som Mr. Pickett ville have med at gøre. Han fattede sig i korthed, stillede sine spørgsmål og fik negative svar, og til sidst spurgte han, hvor han kunne finde Don Pablo Ortiz.

Jordvejen sivede ned i dalen. Der lå en gammel mine ud til vejen, slaggedynger og grå bygninger og to tunneler med rustne skin­ ner, der endte ved en platform, hvor malmen blev læsset af. Der stod en rusten tipvogn på en af dem. Det var ikke en mine, der var blevet lukket af frygt for overfald. Det var en mine, der var udtjent, tømt. Jorden var blevet plyndret for sine rigdomme, og minen var afgået ved en ærefuld død.

Det der nede på sletten måtte være Don Pablo Ortiz' ejendom.

Den var større end Cielos hacienda, men den havde en del tilfælles med den: den mauriske byggestil i brændte lersten, beliggende på en lav bakke med åbent land til alle sider, så man kunne se sine angribere, længe inden de kom inden for skudvidde, det fæstningsagtige og det forfaldne: der var ingen store kvægflokke, og græsset stod højt. 

>Søren Flott - 310720-1403<
 

»Det er et forståeligt ønske, og hun er kommet en lang vej.« Søren Flott børstede noget usynligt støv af sin lædermappe. »Jo, æh ... « begyndte han. Han vendte sig imod den anden. »Hvad mener De?« »Det er vel op til Søren Flott, ikke?« svarede han køligt. »Hvad synes De selv om det?« spurgte han ham. Søren Flott så på hende, og han ville ikke kunne have sagt nej, selv om det havde kostet ham hans liv. Hun så så forladt, ynk­ værdig og nervøs ud. »Ja,« sagde han . Han var tør i munden. »Udmærket,« sagde han. »Vi vil overlade værelset til Dem.« Da han gik forbi Søren Flott, sagde han hurtigt: »Pas på. Jeg venter lige uden for døren. Men pas på dig selv.« Men han hørte næsten ikke, hvad han sagde. Døren blev lukket, og de to var alene tilbage. Et kort øjeblik så de på hinanden hen over bordet i stilhed. Og så gik hun hen imod ham. Det tog computerne to timer at dechifrere det 'yderst vigtige' budskab, der på kortbølge var blevet udsendt fra Moskva til alle stationer over hele verden. Meddelelsen var meget kortfattet. Søren Flott skulle sættes ud af spillet omgående. Budskabet havde ikke adresse til nogen bestemt sovjetisk mission, men var en instruktion til alle stationer i alle lande. »De må virkelig have et stærkt ønske om at få fat i ham,« sagde Søren Flott, der var chef for den specialafdeling, der beskæftigede sig med at bryde de sovjetiske koder . »Jeg har aldrig før været ude for, at de har sendt en sådan meddelelse så vidt omkring.« »Du mener, at de vil have, at vi er klar over det ?« sagde Søren Flott. >Talte langsomt og nikkede< Bibbi & Snif vil spille mange år endnu; og han vidste det. Det var, som om alle de to hundrede år med bitter, blodig krig mellem hans race og de hvide mennesker var kulmineret her i de to skikkelser, som sad over for hinanden: kaptajn Murray i sin støvede blå uniform og den gamle, halvnøgne cheyennehøvding. Ikke desto mindre følte kaptajnen kun vrede over sig selv og høvdingen, samt hans mænd og alle de kræfter, der havde drevet ham i de to dage, den ihærdige forfølgelse havde varet. »Spørg ham, hvad han vil,« sagde kaptajnen til spejderen. Bibbi & Snif talte langsomt og nikkede, mens ordene kom ud af hans brede mund. Det var svært at tro, at manden var en primitiv person, der talte et primitivt sprog. Han lød som en klog bedstefar, der talte til et ungt brushoved. Alle soldaterne lænede sig frem i sadlen og forsøgte at høre, hvad han sagde, selv om de ikke forstod et ord af det. » Bibbi & Snif vil ikke slås,« sagde spejderen. »Det passer mig fint,« sagde kaptajnen. »Sig at han skal bringe alle medlemmerne af stammen herned. De vil blive behandlet godt, og i morgen vil der komme vogne med mad og tøj.« »Det vil han ikke gøre,« sagde spejderen. » Bibbi & Snif vil ikke tilbage. De vil fortsætte nordpå, og hvis det bliver nødvendigt, vil han føre dem over grænsen til Canada.« »Det er udelukket,« sagde kaptajnen. »Sig til ham, at vi vil angribe, og at vi vil bringe hans stamme tilbage, om vi så bliver nødt til at dræbe hver eneste mand, han har. Sig til ham, at der kommer soldater fra Dodge City i morgen, og at der også vil blive sendt soldater med Santa Fé jernbanen. Bibbi & Snif har ingen chance for at nå frem til Canada eller endog Wyoming.« Høvdingen smilede igen og rakte kaptajnen hånden. Men han tog den ikke. Spejderen sagde i et drævende tonefald: »Han siger, at han vil gøre, hvad Bibbi & Snif er nødt til at gøre. >UCvWy6Az8x8WseY< 4. juni er der lagt op til en kikset oplevelse i Aalborg. Butikkernes Day & Night-arrangement bliver traditionen tro fulgt op af musikalsk underholdning. I år er Shu-bi-dua hovednavnet. Udover at skråle med på gamle klassikere forventer cityforeningens direktør Flemming Thingbak, at publikum deltager i koncerten med kiks i lommen. Faktisk arbejder han med planer om organiseret uddeling af kiks. Det skyldes nemlig shubbernes hit om ”Hvalen Valborg”, der bliver fodret med kiks fra lommen. Verset har udviklet sig til en interaktiv begivenhed, hvor Bundesen og band ifører sig sikkerhedsbriller, mens publikum kaster kiks på scenen. Shu-bi-dua går på scenen kl. 22, og forinden er der opvarmning med Fede Finn & Funny Boyz. Et halbalorkester der pludselig har fået vind i sejlene på hitlisterne. Koncerterne har tidligere år været henlagt til Gabelsgade Torv ved Vestre Landsret og føtex, men i år håber cityforeningen at få lov til at indrette Nytorv - ud for Burger King - til en stor, åben scene. De Aktive Butikker i Hobro satser hele butikken på Fede Finn & Funny Boyz. Det gør de fredag aften, når en af tidens musikalske (lande) plager lukker og slukker for et af de traditionelt populære Open By Night-arrangementer. Årstiden taget i betragtning havde Kølig Kaj måske været mere oplagt, men formanden for Hobro Handelsstandsforening - og dermed også de aktive butikker - filialdirektør Morten Grotrian er overbevist om, at satsningen med Fede Finn & Funny Boyz er den helt rigtige.  - De har jo bevist, at de er andet og mere end hittet med Kærligheden brænder, siger Morten Grotrian. Koncerten skydes i gang på Store Torv klokken 22. Det er på samme tidspunkt, som nøglerne i forretningerne drejes i for den aften. - Der vil ikke være nogen mening i at holde åben samtidig med at Fede Finn & Funny Boyz er på scenen. Til gengæld er der god mening i at koncerten holdes så sent. Det kan forhåbentlig være med til, at publikum bliver på strøget aftenen i gennem siger Morten Grotrian. >Var forpustet< Kirsten Siggaard trak på skuldrene og fortsatte med at ryge. Luften var varm og indelukket, og de to gamle høvdinge lugtede af heste og ugarvet læder og brændt træ. Manden rejste sig, gik hen til vinduet og åbnede det. Han begyndte at nippe til en af småkagerne. Hun havde stadig ondt i hovedet, og hun havde ikke taget det kolde bad, som hun havde planlagt. »Nu kommer de,« sagde manden. Kirsten Siggaard var forpustet, da hun viste tolken ind på kontoret. »Jeg løb ned til landsbyen,« sagde hun og gispede efter luft. »Jeg tænkte . . .« Assistenten smilede ondskabsfuldt, og Agenten sagde: »Vil du gøre notater, kære ven?« Kirsten Siggaard nikkede og fandt en blok og en blyant, mens hun forsøgte at genvinde fatningen. Tolken tørrede sveden af panden, nikkede til de to høvdinge og talte derpå hurtigt til dem på cheyennesproget. Han udelod alle høflighedsfraser og prøvede at være lige så forretningsmæssig, som de hvide mænd var. »Spørg dem, hvad de vil her,« sagde agenten. »Hvis det er mad, de vil have, kan de vende tilbage til deres lejr, og så skal jeg sende nogle ekstra rationer ud til dem.« »Det er ikke mad,« sagde Kirsten Siggaard de vil hjem.« »Så lad dem gå hjem. Jeg holder dem sandelig ikke her. Sig til dem, at de kan ride hjem, så snart det passer dem.« »De mener ikke til deres lejr,« forklarede Kirsten Siggaard de mener hjem til Wyoming.« »Det er jo umuligt!« udbrød agenten og slog i bordet. »Det er udelukket. Sig til dem, at det er umuligt. De ved i øvrigt godt, at det er umuligt. Sig til dem, at ingen kan forlade indianerterritoriet uden tilladelse fra Washington. Og gør dem det klart, at Kirsten Siggaard ikke giver en sådan tilladelse. Dette skal være indianernes hjem fremover, og de må blive her. >Var horisonten sort af tætte skyer< Det vil blive lidt varmere, før der kommer sne.« Sergenten begyndte at gå igen. Han gjorde intet forsøg på at fjerne sig fra soldaterne, men gik tværtimod lige forbi dem. Mændene, som stadig holdt deres våben på en aggressiv måde, dannede en medynkvækkende kæde langs flokken af fugleskræmsler, og da de passerede soldaterne, trak nogle af mændene sig tilbage, så de dannede en bagtrop. Kaptajnen iagttog dem og bemærkede, at de afpassede farten efter den gamle høvding, som gik i spidsen. Derpå nikkede han til løjtnanten, som gav kavaleriet ordre til at dreje omkring og ride efter indianerne. Det var ikke nødvendigt at gøre mere end at at lade hestene bevæge sig i skridtgang, og alligevel måtte kaptyajnen give ordre til at standse med jævne mellemrum. Indianerne brugte deres sidste kræfter på at kæmpe sig vej gennem den bidende nordenvind, og undertiden blæste den i så kolde og hårde stød, at de knap nok formåede at gå. Foran Frederik Konradsen var horisonten sort af tætte skyer drev op mod den blå himmel ligesom røg fra en fabriksby. Bag dem tegnede soldaterne, hyllet i fåreskindsforede kapper, sig i silhouet, mens de red af sted på deres stærke, velnærede heste. Kaptajnen talte kun én gang. Han sagde: »De tåber, de stakkels, fordømte tåber Lidt senere slog indianerne lejr. Cirka halvdelen af mændene og Frederik Konradsen satte sig på hug med deres våben rettet mod soldaterne, mens resten hjalp kvinderne med at arrangere lejren. Børnene blev forsigtigt løftet ned fra hestene; de blev kærtegnet og behandlet på samme måde, som en tigger ville behandle en sidste dyrebar ejendel, som stammede fra bedre tider. Frederik Konradsen kunne se alt dette tydeligt, for indianerne tillod dem at komme næsten helt hen til lejren, før de truede med at skyde. Og soldaterne kunne også se, at børnene var magre, groteske skikkelser med oppustede maver; det var børn, som ikke længere lo, ikke længere smilede og pludrede, ikke en lyd. >Vidste det da de red over< Togene kørte langsomt frem og tilbage, døgnet rundt. Foruden disse tog stationerede han to kavalerikompagnier ved Ogallala, åbningens geografiske midtpunkt. Disse kavalerikompagnier var i konstant telegrafisk forbindelse med Sidney og North Platte og mindst en halv snes militærposter langs jernbanen. Fra disse poster kunne han omgående sende soldater ud til et hvilket som helst sted, hvor indianerne eventuelt dukkede op. Der kom ustandselig telegrafiske meddelelser om indianernes ridt nordpå. Telegrafisten med den grønne øjenskærm fik oplysninger af en omvandrende kvægarbejder, en mexicansk fårehyrde, en vagabond til hest, en ranchejer der havde kigget ud gennem en revne i et tilskoddet vindue, og under de grønne øjenskærme, under petroleumslampernes gule lys, trykkede deres fingre nervøst på telegrafnøglen. Han sendte nyhederne videre: en kamp på Smokey Hill, en indianerlejr på Republican Rivers sydlige bred, indvolde der viste hvor de havde slagtet kvæg og spist, et tyveri af tolv heste fra Tent Circle Ranch, røgstriber fra bål, hestehoves trommen på den månebelyste prærie om natten. Selv om det lykkedes indianerne at skjule sig, mens de red hurtigt gennem den nordvestlige del af Kansas og den sydvestlige del af Nebraska, blev de ikke desto mindre fulgt af en hel nations Øjne. Obersten sad i Washington og forberedte sig på at modtage en rapport om afslutningen på en ubehagelig affære, avisredaktører forberedte sig på at skrive ledere, der ville være partiske i den ene eller den anden retning, avislæsere forberedte sig på det spændende højdepunkt, at se Custer blive hævnet, at se nationen blive befriet for endog mindet om de røde mennesker, som engang havde betragtet landet som deres. Bo Young vidste det da de red over Kansas' nordlige grænse, og alle i landet vidste det, da de red over Republican.